Skøjtebaner lukker overalt, men her åbner en ny - af plastik

Mens mange skøjtebaner lukker, åbner Hillerød en ny - og det er ikke en klassisk skøjtebane.

Coronakrisen har ikke ligefrem taget højde for, at skøjteglade borgere gerne vil på is i vinteren, og mange skøjtebaner i TV 2 Lorrys sendeområde er således lukket helt ned på grund af restriktioner.

Sætter man kursen mod Hillerød er historien dog en anden.

Torsdag åbnede nemlig en helt ny skøjtebane, og udover at den åbner midt under en global sundhedskrise, så er den ikke helt som de andre skøjtebaner:

- Den er lavet af plastik, og så kan man sige, plastik. Er det bæredygtigt? Men plastikken kan genbruges. Sådan en bane her har 15 år garanti, så den holder mindst 15 år, og der skal ikke bruges noget energi for at fryse den ned.

Det fortæller formand for Hillerød Events, Carsten Larsen, til TV 2 Lorry.

Styr på restriktionerne

Og selvom mange andre skøjtebaner altså har måtte bukke under, fordi man ikke kunne imødekomme de mange nye restriktioner, så har man i Hillerød helt styr på at skabe en coronavenlig skøjtebane.

- Det her er at betragte som et åbent område, og det har vi fået besked på, at det er sådan vi skal betragte det, lyder det fra Hillerød Events-formanden, som tilføjer, at 60 personer må være på skøjtebanen ad gangen.

Men hvorfor åbne en skøjtebane i en tid med coronasmitte og restriktioner?

- Det gør vi, fordi vi der er stadig behov for at få nogle oplevelser og samles på afstand, siger Carsten Larsen.

Bag skøjtebanen står frivillige fra en lang række af Hillerød Kommunes foreninger, som også er ansvarlige for at bemande banen med personale.

Til gengæld går overskuddet fra entre og skøjteudlejning til foreningerne.

Skøjtebanen er åben både i hverdagene og i weekenden frem til den 21. februar næste år.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik