Nye retningslinjer: Kortere åbningstider og nødpasning i børnehaver og vuggestuer

Sent torsdag aften kom der nye retningslinjer til børnehaver og vuggestuer. Blandt andet kan der blive indført kortere åbningstider. Derudover vil man genindføre udendørs aflevering og lukkede børnegrupper.

Fredag morgen mødte pædagoger og dagtilbudsledere ind til nye skærpede corona-retningslinjer.

Det er dog de færreste, som har nået at efterleve dem, de blev nemlig først besluttet sent torsdag aften.

Og derfor bliver de først fuldt implementeret fra mandag. 

quote Jeg havde hørt, at der kom justerede retningslinjer og derfor havde jeg selv efterspurgt, hvornår de kom.

Rikke Pihl Terkelsen, Dagtilbudchef, Hillerød Kommune

- De kom i går aftes mellem k. 21 og 22. Jeg fik dem tilsendt direkte af ministeriet. Jeg havde hørt, at der kom justerede retningslinjer og derfor havde jeg selv efterspurgt, hvornår de kom. Derfor fik jeg dem hurtigt. Bagefter sendte jeg dem straks rundt til mine kolleger i storkøbenhavn, siger dagtilbudchef i Hillerød Kommune, Rikke Pihl Terkelsen, til TV 2 Lorry.

De nye retningslinjer gælder for alle landets kommunerne. Men Hillerød Kommune er i TV 2 Lorrys sendeområde blandt de første til at orientere sine borgere. Det gjorde man med et brev til forældrene fredag formiddag. 

I kommunens brev til forældrene fremgår det, at vil man indføre kortere åbningstider for de børn, hvis forældre ikke har samfundsnødvendigt arbejde, som blandt andet sygeplejersker, politibetjente og renovationsarbejdere.

- Derfor vil det være nødvendigt at dimensionere åbningstiden, så dagtilbuddene har åbent kortere tid end normalt for de børn, hvor forældrene ikke varetager samfundskritiske opgaver. 

- Forældre, som er i beskæftigelse eller selvstændige erhvervsdrivende, og enten ikke er hjemsendt eller varetager beskæftigelsen eller erhvervet hjemmefra, samt forældre til børn og unge, der har særlige sociale, pædagogiske eller behandlingsmæssige behov, herunder begrundet i forhold i hjemmet vil få tilbudt pasning i reduceret åbningstid, skriver kommunen.

Hvorfor uddyber Rikke Pihl Terkelsen overfor TV 2 Lorry:

Mange børn er blevet vant til at blive afleveret og hente ved gitterlågen. Og det kommer nu til at ske igen.
Mange børn er blevet vant til at blive afleveret og hente ved gitterlågen. Og det kommer nu til at ske igen.
Foto: Helhedsplanen i Tingbjerg & Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

- Rent praktisk, er det er forskelligt fra dagtilbud til dagtilbud i kommunen, hvordan vi griber det an. Nogle steder kan forældre holde børnene hjemme. Så det bliver ikke nødvendigt, at vi griber ind og reduceret åbningstiden. Men andre steder er vi nødt til at gøre det.

- Jeg regner med at lederne kan klare opgaverne i dag. Vi har skrevet mails til forældrene. Og vi er ved at danne os et overblik over dimensioner og så laver vi nye vagtplaner, som gælder fra mandag i næste uge. 

Hvordan man vælger at gennemføre de seneste retningslinjer, er op til de enkelte kommuner, oplyser Børne- og Undervisningsministeriet til TV 2 Lorry. Man kan på ministeriets hjemmeside finde det fulde overblik over de seneste ændringerne.

Udover de kortere åbningstider må børne og voksne fra forskellige stuer ikke længere blandes.

Fakta om de seneste ændring på dagtilbudområdet: Dimensionering

Dimensionering er et tiltag, der på dagtilbudsområdet kan iværksættes efter nødprocedurebekendtgørelsen i dagtilbud, obligatoriske tilbud og private pasningsordninger efter dagtilbudsloven.

Dimensionering indebærer, at pasningsgarantien efter dagtilbudsloven kan fraviges i helt ekstraordinære tilfælde, hvor ikke alle børn kan være i dagtilbuddet mv. på almindelig vis som følge af iværksættelse af nye eller genindførte foranstaltninger mod COVID-19.

Helt ekstraordinære tilfælde kan fx være, at flere medarbejdere som følge af COVID-19 sendes hjem, og det ikke er muligt at skaffe tilstrækkeligt personale, eller at tilbuddet lukkes ned helt eller delvist, og flere eller alle medarbejdere og børn sendes hjem.

Dimensionering kan fx have form af en afgrænsning af de timer, børnene er i dagtilbud, en prioritering mellem børnene i forhold til den tid, de er i dagtilbud, og der kan anvendes andre lokaler eller forskudte mødetider ol. Som led i dimensionering kan pasningstilbuddet indrettes på en måde, så der er lokaliteter, der lukkes ned helt eller delvist.

Ved dimensionering skal der tages hensyn til de børn og familier, som vurderes at have det største behov for fortsat at være i tilbuddet.

Beslutning om dimensionering i kommunale dagtilbud og obligatoriske tilbud kan træffes af kommunalbestyrelsen, der bl.a. har det økonomiske og juridiske ansvar. Kommunalbestyrelsen kan delegere beslutningskompetencen fx til forvaltning eller lederen ved intern delegation.

I private dagtilbud og private pasningsordninger ligger beslutningskompetencen hos den ansvarlige bestyrelse eller leder.

Dagtilbudsområdet er fritaget for at indberette til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet frem til den 17. januar 2021, når der iværksættes dimensionering.

Kilde:  Børne- og Undervisningsministeriet

- Retningslinjerne lægger blandet andet et øget fokus på anbefaling om at børn og voksne ikke blandes mellem de forskellige grupper. Anbefalingen går på, at man er organiseret i mindre grupper hele dagen, også når børnene er udenfor, skriver Hillerød Kommune til forældrene.

Da efteråret meldte sin ankomst med koldere temperaturer, valgte mange institutioner, at lade forældre aflevere deres børn indendørs igen. Siden første nedlukning af landet, havde man ellers skulle aflevere og afhente udendørs.

quote Vi går tilbage til at aflevere udenfor.

Rikke Pihl Terkelsen, Dagtilbudchef, Hillerød Kommune

Og det kommer man til at skulle igen. I hvert fald de fleste steder i Hillerød Kommunes 34 institutioner.

- Vi går tilbage til at aflevere udenfor. Bredt set. Der er en kraftig opfordring i de nye restriktioner til at gøre det. Hvordan håndvask kommer til at foregå, om det er ude eller inde, er op til de enkelte steder at vurdere, fortæller dagtilbudchefen og konkludere samtidig, at hendes medarbejdere og forældrene har modtaget de seneste ændringer pænt.

- Det er en fordel, at vi allerede har prøvet det en gang. Også selv om det ikke er helt det samme. Vi oplever generelt at folk bakker op. Vi er alle blevet meget omstillingsparate. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik