Vidner efterlyses efter eksplosion på villavej

Politiet har natten igennem været tilstedet på Kongens Vænge i Hillerød. Nu står det klart, at det var en hjemmelavet genstand, der eksploderede på en bil.

Politiet er nu i gang med at klarlægge, hvad der egentlig skete i nat og analysere indholdet af den sprængte genstand.  Foto: www.presse-fotos.dk

Foto: ØXENHOLT FOTO

Foto: ØXENHOLT FOTO

1 af 3

Beboerne på Kongens Vænge i Hillerød har formentlig haft en temmelig forstyrret nat. 

Kl 02:22 anmeldte en bilejer, at der netop havde været en eksplosion på hans bil. Og derefter rykkede Nordsjællands Politi ud med det helt store udtræk. 

- En ukendt person eller personer havde antændt en formentlig hjemmelavet form for genstand, som sprængte kort efter. Genstanden var placeret på et køretøj tilhørende en mand i fyrrerne, der bor i Kongens Vænge, skriver Nordsjællands Politi i en pressemeddelelse søndag formiddag. 

Læs også Mistænkelig bilbrand på villavej: Politiet massivt tilstede

- Manden er ikke kendt af politiet og har ikke relationer til kriminelle miljøer. Sprængningen affødte mindre skade på køretøjet, og der sås at være spredt effekter fra genstanden i en radius af ca. 10 meter.

Der er ingen tilskadekomne og politiet vurderer at sprængningen ikke at have været til fare for naboerne. 

Politiet er nu i gang med at klarlægge, hvad der egentlig skete i nat og analysere indholdet af den sprængte genstand. 

- I forbindelse med de indledende undersøgelser blev beboerne i 8 rækkehuse i et par timer bedt om at holde sig inden døre, indtil analyser foretaget af Kemisk Beredskab kunne påvise, at der ikke var farlige stoffer fra sprængningen.

Læs også Voldsoffers advarsel gik viralt – nu er 17-årig anholdt for gruppeoverfald

- Det forventes, at der i løbet af nogle dage kommer resultater af undersøgelserne, som kan give svar på, hvilke stoffer, der har været anvendt til at fremstille sprængningen. 

Politiet ser med meget stor alvor på sagen og vil derfor gerne høre fra vidner, der har oplysninger i sagen eller har bevæget sig i området omkring gerningstidspunktet. 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik