15-årig i livsfare: Forsvundet fra hospital

En 15-årig dreng er forsvundet fra Nordsjællands Hospital i Hillerød. Drengen er under behandling og kan være i livsfare. Nu efterlyser politiet ham.

En 15-årig dreng er løbet fra Nordsjællands Hospital i Hillerød, hvor han lå indlagt.

Nu efterlyser Nordsjællands Politi drengen, der kan være i livsfare uden den behandling, som han fik på hospitalet.

Det bekræfter politiet overfor TV 2 Lorry.

quote Vi leder efter en 15-årig dreng, som er løbet derovre fra. Vi har et ønske om, at få ham tilbage, så han han blive behandlet

Søren Bjørnestad, vagtchef hos Nordsjællands Politi

- Vi leder efter en 15-årig dreng, som er løbet derovre fra. Vi har et ønske om, at få ham tilbage, så han han blive behandlet, siger Søren Bjørnestad, der er vagtchef hos Nordsjællands Politi.

Politiet har udsendt en SMS med efterlysningen til alle borgere i Nordsjælland og brugt det sociale medie Facebook til at sprede budskabet.

Ifølge vagtchefen har Nordsjællands Politi haft en del mandskab ude ved hospitalet, da de modtog anmeldelsen, men de har valgt, at der ikke skal indsættes hunde i eftersøgningen af drengen.

- Han bevæger sig rundt inde i byen, så det giver ikke mening at bruge hunde i en by fyldt med mennesker, siger Søren Bjørnestad.

Den 15-årige dreng er ikke iklædt hospitalstøj, og blander sig derfor nemt i bybilledet. Ifølge Nordsjællands Politi er han iklædt sort tøj uden overtøj.

quote Der er gode spor, og han er set rundt omkring

Søren Bjørnestad, vagtchef hos Nordsjællands Politi

Efterlysningen, der er udsendt på SMS, har allerede nu virket. 

- Vi har fået flere henvendelser fra flere steder i Hillerød, siger vagtchefen og tilføjer:

- Det er ligesom at få 1000 ekstra politifolk. Det virker rigtig godt. 

- Der er gode spor, og han er set rundt omkring. Man kan sige, at vi ikke er alt for urolige, når han bliver set rundt omkring.

 Ifølge Nordsjællands Politi skal man ikke forsøge at tilbageholde drengen, hvis man ser ham.

- Man skal ikke prøve at holde ham tilbage eller noget, hvis man ser ham. Man skal bare skynde sig at ringe til politiet, siger Søren Bjørnestad.

Sådan ser drengen ud

Nordsjællands Politi oplyser til TV 2 Lorry, at drengen har indtaget noget, som gør, at han påkræves behandling. Drengen er ikke på nogen måde selvmordstruet.

Ser du drengen, bedes du kontakte Nordsjællands Politi på 49 27 14 98.

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

Politi retten i glostrup 112

Anklager vil have ældre ægtepar idømt fængsel for hadforbrydelse mod ung kvinde

politi 112 politibil

Knivoverfald i Nordvest: Politiet efterlyser tre mænd

20191011-134929-3-1920x1280we

Mand overdænget med slag og stukket med kniv i København

Genrebillede

Gymnasie ramt af kæmpetyveri: 120 designerstole forsvandt over weekenden

Hillerød

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere