Helsingør-træner kritiserer sine spillere: "Vi var passive!"

Helsingør-træner Christian Lønstrup mener, at Helsingør spillede uklogt i søndagens 0-1 nederlag mod Hobro.

FC Helsingør kunne have vundet sin tredje kamp i træk i Alka Superligaen, men holdet tabte søndag 0-1 hjemme mod Hobro. 

Hobro fik Frans Dhia Putros smidt ud i første halvleg, og Pål Kirkevold scorede gæsternes mål seks minutter før tid til stor irritation for Helsingør-træner Christian Lønstrup.

- Kampen lå til os, men den kloge narrede den mindre kloge i dag, og der var vi på det dårlige hold, siger Christian Lønstrup. 

Helsingør brændte flere store chancer, og ifølge træneren var det holdets manglende gejst, der gjorde, at Helsingør ikke udnyttede at være en mand i overtal.

- Jeg manglede parathed. Da vi gik ud til anden halvleg, vel vidende at vi var i overtal, og at vi har vundet vores to foregående kampe, kunne jeg godt forlange, at spillerne var mere tændte, og det så jeg ikke.

- Vi var passive og blev ramt på en omstilling. Det var dumt, og det burde ikke kunne ske på det her niveau, siger Christian Lønstrup. 

Efter Putros' udvisning fik Helsingør mere tid på bolden, men overtalsspillet fungerede ikke godt. 

Det anerkender Lønstrup, der også indrømmer, at nederlaget til Hobro var afgørende i forhold til at spille sig fri af playoffkampene om nedrykning. 

- Vi har ikke prøvet at være i overtal særlig tit, og vi havde svært ved at håndtere det. 

- Det var nådestødet. Nu skal vi fokusere på krydskampene, og der har jeg fået nogle svar omkring de spillere, der skal være klar til de vigtige kampe. Desværre var det ikke positive svar, siger Christian Lønstrup. 

Med nederlaget har Helsingør med nederlaget 23 point for 28 kampe. Der er ni point op til AGF på gruppespillets andenplads, som sikrer overlevelse, men AGF har en kamp i hånden. 

/ritzau/

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Sport

Stacking

playWilliam og Alexander er verdensmestre i at stable kopper

20210430-181240-L-1920x1225we

Brøndby taber højst overraskende pokalfinale

Magnus Kaastrup 1

playUng fodboldspiller nægter at droppe drømmen trods tre diagnoser

Lyngbydirektør

Tilskuere bydes igen velkommen på landets stadioner: Lyngby-direktør er lykkelig

Helsingør

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere