15-årig ringede til storesøster under voldtægtsforsøg

Retten i Helsingør afgjorde fredag en sag om et forsøg på voldtægt begået af en 20-årig mand i et privat hjem i Græsted i februar i år.

Offeret for voldtægtsforsøget var en da 15-årig pige, som bor i huset, skriver Helsingør Dagblad.

Den 20-årige mand nægtede sig skyldig i anklagerne, men blev kendt skyldig i voldtægtsforsøg af domsmandsretten og idømt otte måneders betinget fængsel og 150 timers samfundstjeneste.

Han har udbedt sig betænkningstid med hensyn til, om han vil anke dommen til Landsretten. 

Ifølge anklageskriftet så trængte den 20-årige Græsted-boer sig ind på den 15-åriges værelse i hendes hjem, hvor han deltog i en fest.

Hun var gået i seng, men han lagde sig oven på hende, holdt hende fast og begramsede hende og prøvede at skaffe sig samleje med pigen.

Hendes værelse ligger så langt væk fra stuen, hvor de øvrige festdeltagere, heriblandt hendes tre og et halvt år ældre storesøster, befandt sig, at ingen kunne høre hende skrige om hjælp. 

Men hvordan det så end kunne lade sig gøre, så lykkedes det den 15-årige at få fat i sin mobiltelefon og taste genvejsnummeret til storesøsterens mobiltelefon alt imens manden lå oven på hende og var i fuld gang med sit voldtægtsforsøg.

Kort efter stormede storesøsteren ind i værelset og fik hindret den 20-årige i at gennemføre voldtægten.

Først to dage senere blev sagen anmeldt til politiet og den unge mand blev sigtet og senere tiltalt. Han er ikke tidligere straffet. 

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

politi 112 politibil

57-årig mand savnes – nu beder politiet om hjælp

s-tog

Kvinde frifindes for vold - sprøjtede vand på ansatte i DSB

arbejdsulykke ny ellebjerg

Mand mister livet i arbejdsulykke ved metrobyggeplads

Fartkontrol

Leasingselskab taber kamp om Porsche efter høj fart

Helsingør

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere