Tricktyv stak ældre mand med kanyle

Tricktyv bildte ældre mand ind, at hun skulle vaccinere ham.

Et tricktyveri i nordsjællandske Espergærde sætter nye standarder for, hvor langt tricktyve vil gå for at binde deres ofre en løgn på ærmet, mens de stjæler med arme og ben.

Nordsjællands politi efterforsker en sag, hvor en kvinde i løbet af søndagen skaffede sig adgang til en 87-årig mandlig beboers hjem i Rolighedsparken i Espergærde. Kvinden ringede på og fortalte den ældre mand, at hun var kommet for at vaccinere ham. Det lød i mandens ører så plausibelt, at han lukkede hende ind.

Stak offeret med kanyle

Kvinden nåede i løbet af sit korte besøg at stikke manden med en kanyle, men da hun var smuttet fra lejligheden viste det sig, at hun også havde fjernet et sæt bilnøgler. Nordsjællands politi har siden kontaktet den lokale hjemmepleje, og de oplyser, at de intet kender til kvinden - ligesom at de intet har at gøre med beboere, der skal vaccineres,

Den 87-årige mand har oplyst, at kvinden talte dansk, og at hun var hvid i huden. Hun angives til at være mellem 40 til 45 år og mellem 165 og 167 centimeter høj. Oplysninger til Nordsjællands politi på 114.



Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik