Luksusbiler på stribe strippet i Nordsjælland

En række indbrud i flere personbiler i Nordsjælland får politiet til at mistænke, at de samme gerningsmænd står bag.

Politiet i Nordsjælland har i weekenden modtaget adskillige anmeldelser om indbrud i dyre biler i samme område.

Det er især gået ud over flere BMW’er, som ser ud til at være tyvenes foretrukne model, og grundet sammenfald i blandt andet gerningstidspunker, stjålne genstande og fremgangsmåde har Nordsjællands Politi en formodning om, at der kan være tale om samme gerningspersoner til tyverierne fra personbilerne.

Tyvene er især gået efter at strippe bilerne for rat, midterkonsoller, instrumentbræt og andet indmad.

Politiet er i besiddelse af overvågningsmateriale fra et af tyverierne, hvor to mænd ses begå et indbrud.

Gerningsmand A beskrives som almindelig af bygning, lys i huden. Han var iført halsedisse, en mørk cardigan med lynlås foran samt blå bukser.

Gerningsmand B beskrives som kraftig af bygning, lys i huden og med kort hår. Han var iført mørk jakke og olivengrønne bukser.

Tyveri A

Tyveri B

Tyveri C

Tyveri D

Tyveri E

Tyveri F

Tyveri G

Tyveri H

Tyveri I