Bølge af bilindbrud fortsætter i Nordsjælland: Sådan går du fri

Nordsjællandske bilejere kæmper fortsat mod tyve, der ripper deres dyre biler for kostbart inventar.

Lige nu skyller en bølge af tyverier ind over nordsjællandske bilejere.

Mange luksusbiler bliver nemlig rippet for kostbart inventar som navigationsanlæg, forlygter, airbag og rat.

quote Vi har svært ved at gøre noget.

Henrik Sejer, politikommissær, Nordsjællandspoliti

Alene de sidste otte dage har der været 12 indbrud i luksusbiler, viser en optælling, TV 2 Lorry har lavet.

Allerede tilbage i april måned kunne TV 2 Lorry fortælle, at den nordsjællandske politikreds var hårdest ramt af indbrud i personbiler i 2018.

Noget tyder derfor på, at tyvene har bidt sig godt fast i Nordsjælland. 

Fem gode råd mod bilindbrud:

- Fjern alle værdigenstande fra bilen. Lad ikke løst elektronik være synlig for tyvene, det kan være lokkemad for tyvene.

 

- Investér i lys og overvågning til din indkørsel. Skilt gerne med det.

 

- Lad området omkring din bil bære præg af, at du kender til den her problematik og tager dine forholdsregler.

 

- Luk din bil ind i en garage eller bag en låge, hvis du har en. 

 

- Dobbelttjek, om du har låst din bil, ved at tage fat i håndtaget.

 

- Parkér din bil, så den er synlig fra dit vindue eller under en lygte, hvis muligt.

 

Kilde: FDM

Et svært problem

Hos Nordsjællands Politi erkender politikommissær Henrik Sejer, at det er svært at dæmme op for tyverierne.

- Vi har svært ved at gøre noget. Vi har et internationsalt samarbejde, som orienterer os, hvis de ved, at der er nogle typer på vej til os, som mistænkes for at lave biltyverier, og så kan vi være på dem. Men ellers er det svært for os at gøre noget ved tyverierne. Vi kan ikke vide, hvor de slår til, siger Henrik Sejer. 

quote Det er min opfattelse, at det er bestillingsarbejde, fordi vi kan se, at man geografisk har udvalgt et villaområde, hvorefter man så stjæler flere biler. 

Henrik Sejer, politikommissær, Nordsjællandspoliti

Hos brancheorganisationen Pension & Forsikring forsøger man nu at tage kampen op.

- Vi har indledt en dialog med importørerne af de berørte mærker og politiet. Og efter sommeren vil vi sætte os sammen og finde en fælles linje for, hvad gør vi, hvordan kan vi gøre det, og hvornår gør vi det, siger Arne Knippel, kontorchef hos Pension & Forsikring.

Vi skal bruge stelnumre

Det er dog ikke altid, at politiet kan bevise, at der er tale om tyvegods.

- Når vi finder nogle dele, kan vi ikke altid henføre det til et tyveri. For selvom det er et navigationsanlæg, kan vi ikke umiddelbart finde ud af, hvilken bil den hører til uden et stelnummer, siger Henrik Sejer og uddyber:

- Vi har et tæt samarbejde med bilimportørerne omkring det her. Men uden et specifikt nummer, betyder det, at når vi finder for eksempel navigationsanlæg, så skal vi bevise, at de er stjålet, og kan vi ikke det, må vi aflevere det tilbage til personen vi mistænker, siger han. 

Det er især BMW, der figurer i anmeldelserne af bilindbrud. Men også mærker som Mercedes og Porsche er udsatte. 

Organiseret bestillingsarbejde

Ifølge Nordsjællands Politi er der tale om organiseret arbejde.

- Det er min opfattelse, at det er bestillingsarbejde, fordi vi kan se, at man geografisk har udvalgt et villaområde, hvorefter man så stjæler flere biler. Det viser, at der har været en forudgående rekognoscering, så tyvene ved, hvor de skal hen og kører så derhen og stjæler det, fortæller Henrik Sejer. 

Delene ender typisk på bilmarkeder i Østeuropa, hvor det bliver solgt videre. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik