Kvinde løsladt efter brandattentat: Nu har mand meldt sig selv

Den formodede gerningsmand bag mandagens brand på Helsingør Rådhus har tirsdag eftermiddag meldt sig selv.

Sagen om brandattentatet på Helsingør Rådhus mandag aften, tager nu en ny drejning. 

En brændende sportstaske, flydt med flere flasker husholdningssprit, placeret i indgangen på det åbne rådhus, antændte brandalarmen og afbrød det igangværende byrådsmøde. 

Politiets indledende efterforskning viste, at tasken var blevet smidt på rådhuset af en mand, og at en kvinde muligvis havde noget med episoden at gøre, og hun blev derfor anholdt mandag aften. 

Hun er dog blevet løsladt igen tirsdag, fordi afhøringen af hende og Nordsjællands Politis øvrige efterforskning indikerer, at kvinden ikke har noget med sagen at gøre. Det skriver politiet i en pressemeddelelse. 

Men Nordsjællands Politi skulle ikke stå længe og mangle en anholdt i sagen. Kl. 14:30 tirsdag valgte den endnu formodet gerningsmand til branden at melde sig selv. 

Nordsjællands Politi skal nu tage stilling til, om manden skal fremstilles i grundlovsforhør i løbet af onsdagen.

-  Vi ser positivt på, at den formodede gerningsperson nu har meldt sig selv, fortæller politiinspektør Uffe Stormly fra Nordsjællands Politi.





Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik