To gange Helsing vil bygge musikbro over Øresund

Helsingør og Helsingborg har indgået aftale om at blive et interregionalt spillested. Projektet skal åbne vores øjne for svensk musik.

Det er nok ikke alle, der kan synge med på omkvædene fra Mando Diao-sange som One Last Fire eller Long Long Way. Det skal et nyt projekt lave om på.

Med støtte fra Region Skåne og HH-samarbejdet søsættes et samarbejde mellem danske og svenske musikscener i Helsingør og Helsingborg. Samarbejdet betyder blandt andet flere koncerter med svenskere i Helsingør og danskere i Sverige.

- Der er et overflødighedshorn af god musik i Sverige, der aldrig når det danske publikum. Der sker rigtig mange spændende ting inden for genrer som folk, roots, americana og country. Et populært band som Mando Diao, der flyver over Danmark, når de spiller koncerter uden for Sveriges grænser, vil også være mere tilbøjelige til at spille koncert i Helsingør med det nye tiltag, siger Rasmus Schrøder, der er musikredaktør på Kulturværftet i Helsingør.

Billigere færgebilletter til publikum

Blandt de mere kendte danske bands, der tager turen til Helsingborg, er Magtens Korridor, der skal spille i The Tivoli i Helsingborg. Og de har – ligesom andre bands, der skal spille for et svensk publikum - gode muligheder for at få dansk publikum med.

- Som en del af samarbejdet er en aftale med ForSea om, at man med en koncertbillet kan få rabat på landgangsbilletter, hvis man krydser Øresund for at tage til koncert i Helsingborg, siger Mikael Fock, der er chef og kunstnerisk leder af Kulturværftet

Det svenske publikum har allerede fundet vejen til Helsingør. Da bandet Rival Sons spillede på Kulturværftets store scene, var halvdelen af publikum var Sverige.

Store internationale navne

Samarbejdet indebærer også koncerter med større internationale navne, som de to byer skal tiltrække i samarbejde.

- Dream Theater spiller i Hal 14 i januar. Det er et resultat af vores samarbejde, hvor kunstnerne ikke blot når enten den danske eller svenske publikum, men et skandinavisk publikum, hvor enten danskerne eller svenskerne med rabatterne på landgang let kan komme til store koncerter, siger Mikael Fock.

Samarbejdet betyder også, at der kommer en danske scene på næste års HX-festival i Helsingborg. Det er endnu ikke fastlagt, hvilke danske kunstnere der skal spille på den danske scene, men scenen bliver bred i forhold til musikgenre og giver ifølge Mikael Fock svenskerne en god mulighed for at lære nyt dansk musik at kende.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Kultur

Roskilde Festival

playArrangører overvejer lyntest af deltagere på Roskilde Festival

roskilde festival

Roskilde Festival klar til 2021: 29 navne er klar

Statue løftes ved Glyptoteket

playHer bliver 116 år gammel statue flyttet for første gang

skøjtebane i zoo

playZoologisk Have åbner ny vinterattraktion for første gang

Helsingør

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere