Enormt solcelleanlæg på vej i lille landsby - men planerne møder modstand fra naboerne

Et solcelleanlæg på 60 hektar skal forsyne det halve Helsingør med energi fra en mark i Skibstrup.

Det er i hvert fald planen, hvis det står til Helsingør Byråd, hvor et flertal har stemt for at skabe en solcelle park på størrelse med 84 fodboldbaner i den lille landsby udenfor Helsingør.

Forslaget, som Helsingør Forsyning på opfordring fra byrådet står bag, er nu i høring, og dermed kan borgere og foreningen nu komme med deres betragtninger og kommentarer til anlægget.

Og der er ikke overraskende delte meninger om det enorme solcelleanlæg.

Blandt dem, der planlægger at sende et kritisk høringssvar, er borgernetværket Bevar Nordkysten med talsmand Jørgen Theisen Schmidt i spidsen.

Han og de andre engagerede i netværket bor klos op ad marken, hvor solcelleanlægget, hvis det bliver en realitet, skal anlægges.

Artiklen fortsætter efter billedet.

- Vores naboer får det lige op ad hækken. Det vil helt afgjort betyde, at ejendomsværdierne vil falde, og så er der den æstetiske del af det. Du har et område, som er naturskønt, der er et stort fugleliv og dyreliv, som vil blive berørt. Folk flytter på landet for at have udsigten og se ud over markerne og nyde naturen, og den forsvinder jo, siger han.

- Jeg har en fornemmelse af, at det er et prestigeprojekt for Forsyning Helsingør, som ønsker at man skal se Helsingør som gode og grønne, siger Jørgen Theisen Schmidt til TV 2 Lorry.

Miljøkonsekvenser fra vugge til grav

I forslaget lyder det, at solcelleanlægget skal tages ned efter endt drift, og at området derefter vil overgå til landbrug.

Men Bevar Nordkysten mener, at man ikke har undersøgt miljøkonsekvenserne ved at anlægge og nedtage solcellerne tilstrækkeligt.

- Man er nødt til at se på hele Co2-aftrykket fra vugge til grav. Man skal se på, hvad der er af miljøkonsekvenser i produktionen. Vi er nødt til at stille krav til det her. Vi kan ikke bare sige, at nu er vi så grønne, og nu laver vi grøn strøm, for så har vi en problematik, når solcellerne skal skrottes om 30 år, og det er virkelig et problem, siger Jørgen Theisen Schmidt.

Det er Jens Bertram, der er medlem af Helsingør Byråd for Konservative og formand for Forsyning Helsingør, uenig i.

Han er - ikke så overraskende - blandt fortalerne for solcelleanlægget.

Jens Bertram påpeger overfor TV 2 Lorry, at det er umuligt allerede nu at afgøre, hvilket omfang det samlede Co2-aftryk fra produktionen af solcelleanlægget:

- Først når vi får godkendt en lokalplan, kan vi sende solcellerne i udbud, men før vi har gjort det, kan vi ikke redegøre for aftrykket, for vi ved ikke, hvilke solceller vi køber, før sagen er i udbud, siger han.

- Det er jo en fantastisk business-case. Anlægget har en levetid på 20-25 år, men det er allerede tjent hjem om 13-15 år. Inden for de næste 20-25 år vil der opstå et nyt erhverv i forhold til recycling, for der er masse af ting, der de næste 20-25 år skal tages ned og genbruges, blandt andet solcelleparker, så det er jeg ikke så nervøs for.

Det lyder næsten som om, du bare sætter din lid til at nogen fikser det for jer, når solcelleanlægget har udtjent sig selv, og det skal ned igen?

- Jamen, det sætter jeg min lid til - at der i vores moderne samfund opstår en ny gren, der kan recycle de ting, vi opsætter. Vi køber alle sammen fjernsyn hvert femte år, og det forstår folk også at genbruge nu. Det vidste vi heller ikke for 10 år siden.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Hvad med naturen?

Bortset fra de konsekvenser, som Jørgen Theisen Schmidt selv ville mærke ved en anlæggelse af solceller i hans baghave, så mener han og Bevar Nordkysten også, at man i lokalplanforslaget mangler at tage højde for flora såvel som fauna.

- I området er der både krondyr og råvildt, og dyrene vandrer på tværs til Kohaven og Teglstrup Hegn, og det kræver, at man tilgodeser dem og laver realistiske veksler gennem området - ellers går vildtet ud på vejen, og så har du balladen med påkørsler, siger Jørgen Theisen Schmidt.

Det fremgår af forslaget, at området, hvorpå man vil anlægge solcellerne, er defineret som "bevaringsværdigt landskab."

Det betyder, at man kun må ændre området, hvis det kan begrundes ud fra "væsentlige samfundsmæssige hensyn", og netop det falder Jørgen Theisen Schmidt for brystet.

- Vi finder det meget mærkeligt, at man ønsker at anlægge solcelleanlæg i et område som af kommunen selv er beskrevet som særligt værdifuldt landbrugsjord og bevaringsværdigt område, siger han.

Men ifølge Jens Bertram (K) er netop forslaget til solcelleanlæggets lokation det absolut bedste bud.

- Det vil jo altid være en diskussion, om sådan et anlæg ligger det rette sted, og det vil jo altid give grund til bekymring for de mennesker, der bor der og har kigget ud over en mark i al den tid, de har boet der, siger Jens Bertram.

- Valget faldt på stedet, fordi vi her har en dyrket mark, hvilket vil sige, at vi ikke nedbryder en masse fantastisk natur eller tilsvarende.

Og adspurgt, om der er de væsentlige samfundsmæssige hensyn i lokalplansforslaget, der skal være, for at man kan ændre i landskabet i Skibstrup, svarer Jens Bertram:

- Vi vil alle gerne have ændringer, bare ikke forandringer. Det her er Forsyning Helsingørs bedste bud på, hvordan vi kan gøre det. Hvis vi gerne vil den vedvarende energi, så kommer det med nogle omkostninger. Det skal man gøre op med sig selv. Så ja, jeg mener, at det er det værd.

Som hos Bevar Nordkysten ligger natur- og dyrelivet i området i Skibstrup også på hjertet hos Enhedslisten i Helsingør.

Allan Berg Mortensen (EL) siger til TV 2 Lorry, at han er for solcelleanlægget, men på et par betingelser:

- Jeg synes, at vi skal have en solcellepark i Skibstrup, men vi skal tage al mulig hensyn til naboerne og den flora, der er i området, og vi skal sørge for, at der bliver lavet vildtpassager, og der skal ligge en transformerstation, så den ikke generer naboerne, og vi skal lave hegn af flora mellem solcelleanlægget og de enkelte naboer, siger han, men:

- Jeg er tilhænger af, at vi skal have den solcellepark, og hvis vi mener noget med den grønne omstilling, så kommer det til at gøre ondt nogle steder, for solcelleanlæg og vindmølleparker vil genere, men hvis vi ikke gør det, vil vores børn og børnebørn gå i vand i til knæene.