Coronavirus aflyste gudstjenester - så tog præst kirken med udenfor i stedet

Kirkerne er lukkede i påsken på grund af coronavirus - og det har fået en sognepræst i Hornbæk Kirke til at tænke ud og boksen.

"Hvis folk ikke kan komme i kirken, så må kirken komme til dem".

Sådan tænkte sognepræst i Hornbæk Kirke, Bodil Olesen, da påsken nærmede sig, og hendes sædvanlige påskegudstjenester var aflyst på grund af coronavirus.

Det fik hende skærtorsdag og påskesøndag til at trække i præstekjolen og vandre rundt i Hornbæk og hilse på byboerne og ønske dem en god påske.

 

- Ligesom mange andre præster har jeg forsøgt mig med digitale påskefortællinger, men det er så tydeligt, at det er envejskommunikation, siger Bodil Olesen og fortsætter: 

- Så jeg tænkte, at jeg i stedet kunne gå en tur ned i byen og hilse på folk og ønske dem god påske. Det kan udemærket lade sig gøre på afstand, siger hun.

 
 
Foto: Susanne Buhl/Hornbæk Kirke

Mødte fire gange så mange mennesker

Normalt kommer der omkring 60 til 70 mennesker til påskegudstjeneste i Hornbæk Kirke.

Men skærtorsdag anslår Bodil Olesen, at hun mødte omkring tre til fire gange så mange mennesker.

Påskens gudstjenester på video

- Jeg fik snakket med mange - også folk, som jeg ikke kender fra kirken. En kvinde fortalte om sin mand, der var på plejehjem, og hvor frygteligt det var ikke at kunne besøge ham. Og så fortalte de erhvervsdrivende om udfordringerne ved at drive en virksomhed for tiden, siger hun.

- Dem, vi mødte, hørte selvfølgelig ikke påskeevangeliet, påskeprædiken eller deltog i nadver, men det var det bedste, jeg kunne finde på at gøre, siger hun.

Tror du, din påskevandring kan få flere til at komme i kirken efter det her?

Dem, der holder øje med Facebook, fortæller mig, at vi har fået 21 nye følgere siden torsdag, så måske? Men det er nu ikke et missionstogt, jeg er ude på. Jeg vil bare gerne sige glædelig påske til folk, siger hun.

Det handler påskens gudstjenester om:

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Coronavirus

20200723-153222-l-1920x1280we.jpg

Godt nyt for ældre: Nu kan flere blive testet i eget hjem

testcenter

playVestegnen hårdt ramt af corona – nu åbner et fast testcenter

Plejehjem

Endnu en kommune rammes af besøgs-restriktioner - se forbuds-listen her

Julemarked

Julemarkeder må aflyse på stribe: Se her, hvor der stadig er åbent

Helsingør

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere