Ekstremsvømning: Fra Hundested til Rørvig på to timer

100 ekstrem-svømmere hoppede i bølgen blå for at krydse Isefjorden.

Vejret var ikke ligefrem med svømmerne, der i går stillede op til at krydse Isefjorden. Nogle måtte give op, allerede inden starten gik, på grund af hård vind og store bølger.

quote Det her er ikke en svømmetur, der målrettes almindelige motionister

Peter Schultz, arrangør

Men 97 svømmere hoppede i vandet for at svømme fra Hundested til Rørvig – en tur på knap seks kilometer. Dog måtte hver femte give op undervejs, og mange måtte hjælpes i land.

- Vi laver et sportsarrangement på naturens præmisser og naturen har i år spillet med musklerne, og ikke alle er kommet igennem. Og det er sådan det skal være, lyder det fra Peter Schultz, en af arrangørerne bag Kryds Isefjorden. 

Casper Nordahl-Meyer var hurtigste mand over Isefjorden. Han svømmede den seks kilometer lange distance på tiden 01.55.23.  

Ikke for motionister

Kraftig strøm gør "Kryds Isefjorden" til en ekstremsport, - selv under normale vindforhold. 

-  Ideen har været at lave en konkurrence, som både er en konkurrence og en reel udfordring for dygtige svømmere. Det her er ikke en svømmetur, der målrettes almindelige motionister, fortæller Peter Schultz til TV2 Lorry. 

Kristoffer Kildelund er en af dem, der dyrker åbentvandssvømning, men i år var første gang, han skulle over Isefjorden. 

- Det er udfordringen i at prøve kræfter med danske farvande. Det er den danske natur, når den er bedst, siger han.

 

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Livsstil

image3

Lokal bager blev rørt af dronningens appel: Nu bager han kage til 1.500 børn

Copenhagen Suborbitals

60 år siden første mand i rummet: Sådan vil københavnske amatører følge efter

20190829-200828-L-1920x1277we

DHL Stafetten vender tilbage og kan fejre 40-års jubilæum i København

UDS Zero Waste

Døgg smider sjældent noget i skraldespanden - sådan gør hun

Halsnæs

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere