Usund sex: Sjællændere bruger færre kondomer end jyder

Sjællandske unge bruger færre kondomer, får flere abort og mere klamydia end deres jyske naboer.

Unge i København, Tårnby, Dragør, Rødovre og Gribskov er blandt de unge i Danmark, der får flest aborter, får flest tilfælde af klamydia og bruger færrest kondomer.

quote Det at debutere tidligt kan være udtryk for, om man ikke kan sætte grænser for sig selv.

Karen Margrethe Dahl, analytiker ved VIVE

Det viser en ny undersøgelse lavet af VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, for Sex og Samfund. 

Generelt har sjællandske unge en mere usund tilgang til sex end deres jyske naboer, der i højere grad holder sig på dydens smalle sti. 

Disse faktorer har man målt på for at kategorisere usund seksuel adfærd:

- Det er slående, at der er en øst og vest opdeling, siger Karen Margrethe Dahl, der er analytiker ved VIVE. 

- Vi har ikke undersøgt den dybere forklaring på tallene, men flere af de kommuner, der ligger højt, har en højere andel af unge uden for uddannelse, flere udeboende unge og unge fra skilte familier. Faktorer, der kan hænge sammen med dårlig seksuel sundhed, siger hun.

Karen Margrethe Dahl påpeger dog også, at de mere velstående kommuner ikke tilsvarende har god seksuel sundhed. 

(Artiklen fortsætter under grafikken)

 
 
Foto: Mia Cassen - TV 2 Lorry

Det handler om at sætte grænser

Dårlig seksuel sundhed måles blandt andet på, hvor mange der har haft ubeskyttet sex, er testet positiv for klamydia eller fået foretaget en abort. Derudover har VIVE målt på andel, der er debuteret seksuelt før de fyldte 15 år og andelen, der har haft seks seksualpartnere som 18-årig. 

- Det at debutere tidligt kan være udtryk for, om man ikke kan sætte grænser for sig selv. Det betyder ikke, at alle, der debuterer tidligt er usunde, og heller ikke at alle der har over seks partnere er det. Men hvis der generelt i en kommune er en kultur for det, så er det ikke alle, der kan være modne nok til at debutere tidligt, siger Karen Margrethe Dahl.

Og netop kulturen blandt de unge kan være afgørende for, om de husker kondomet. Kommunerne kan heldigvis gøre meget for at de unge får gode seksuelle vaner, fortæller generaldirektør ved Sex og Samfund, Bjarne B. Christensen. 

- Vi håber, at denne undersøgelse sammen med Sundhedsstyresen anbefaling kan hjælpe kommunerne med en ordentlig forebyggelse af seksuel sundhed, siger han og nævner nogle eksempler på, hvad kommunerne kan forbedre: 

- Vi har i de sidste tyve år haft en stigende smittekurve med klamydia og nu gonnoré. Kommunerne skal få flere til at teste sig og komme ud med forebyggelse. Derudover er et af vores største problemer at nå de unge, når de forlader folkeskolen. Så det handler om uddannelse og om at rådgive nogle forskellige faggrupper, siger han.

Bjarne B. Christensen giver dog ikke meget for undersøgelsens opdeling af øst og vest, men mener, at problemet er mere nuanceret. Det planlægger Sex og Samfund at dykke ned i den nærmeste fremtid. 

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Sundhed

sengeløse

Kommune med færrest sygedage blandt sosu'er: "Borgere får en bedre hverdag"

60_percent

playFørstegangsfødende på Hvidovre Hospital skal alligevel ikke hjem efter 8 timer

Praktiserende læge Peder Reistad. Han er også formand for PLO-Hovedstaden.

playFlere patienter har fået adgang til en læge: "Det er en god nyhed"

25_seconds

playGamle epidemifilm fundet frem i gemmerne giver coronahåb

Gribskov

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere