8 centimeter: Mini-trampolin ikke mini nok

To mini-trampoliner på en legeplads i Vejby fjernet. De var få centimeter for store og dermed en offentlig forlystelse, der kræver politiets tilladelse.

En legeplads i Vejby er blevet to mini-trampoliner fattigere. 

To mini-trampoliner på en meter og syv centimeter i diameter.

Og de centimeter er vigtige for historien. 

For i og med at mini-trampolinerne er over en meter i diameter, er de at betragte som offentlige forlystelser, der kræver særligt tilsyn, særlig forsikring og tilladelse til opstilling fra politiet.  Lige som forlystelserne i et tivoli. 

Det fortæller Nordsjællands Politi, som  retter sig efter en bekendtgørelse om offentlige forlystelser.

De to mini-trampoliner levede imidlertid ikke helt op til kravene om blandt andet forsikring.  Og den slags kan man ikke hoppe op og falde ned på. 

Så da Gribskov Kommune erfarede, at den forbrød sig mod bekendtgørelsen om offentlige forlystelser, valgte kommunen mandag at grave de to mini-trampoliner op.

Nu kunne historien slutte her. Men det gør den måske ikke.

I hvert fald siger formanden for kultur- og fritidsudvalget, Venstre-manden Jørgen Simonsen,  til TV 2 Lorry:

- Så kan det jo være, vi skal finde nogle trampoliner, der er under en meter i diameter.

Så måske han skal en tur til Solrød. Her ligger firmaet Uno, og de sælger blandt andet mini-trampoliner, der lever op til det krav: 80 centimeter. Det er vist mini nok. 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

Affaldssortering

playCorona giver ekstra affald i Storkøbenhavn: - Der er opstået en pulterkammereffekt i hjemmene

Bagsværd rostadion

Dødsstød til prestigeprojekt? Kommuner trækker stikket til nyt rostadion

Lynetteholmen ny tegning af Lynetteholm, som man forestiller sig, at den øen vil se ud under anlægsfasen.

playEkspert: Lynetteholm stormflodssikrer ikke København

20190208-171140-2-1920x1281we

playKøbenhavnsk V-borgmester kalder regeringens sommerpakke et plaster for hovedstaden

Gribskov

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere