Oversigt

Seneste nyt

Stjal bus i narkopåvirket tilstand og kørte galt

En besynderlig episode fandt sted i nat, hvor politiet fik en melding om, at en bus havde påkørt et busskur på Hundige Stationsvej i Greve.

Det viste sig, at bussen var blevet stjålet, imens chaufføren holdt pause, skriver Midt- og Vestsjællands Politi i sin døgnrapport. 

Bussen fortsatte mod Solrød, men på Jersie Strandvej lykkedes det politiet at bringe bussen til standsning, hvori der sad en 26-årig mand.

Efterfølgende tog politiet en narkotest af manden, og her viste det sig, at han var påvirket af kokain, og han blev derfor både sigtet for tyveri og for at køre i narkopåvirket tilstand.

Manden blev senere indlagt på sygehuset på grund af sin mentale tilstand, og chaufføren, der var gået til pause, er blevet sigtet for at efterlade bussen på en måde, så den ikke var sikret mod tyveri.