Oversigt

Seneste nyt

Hund blev efterladt i varm bil - nu kommer politi med opfordring

Tidligt tirsdag eftermiddag modtog Midt- og Vestsjællands Politi en anmeldelse fra en kvinde, der havde set en hund, som så ud til at have det varmt i en aflåst, parkeret bil i Greve.

Ved hjælp af bilens registreringsnummer fandt politiet frem til bilens ejer, og kort efter kunne man konkludere, at hunden ikke havde lidt overlast.

Det oplyser politikredsen i dagens døgnrapport.

Alligevel opfodrer politiet på baggrund af episoden til, at man ikke efterlader husdyr uden opsyn i parkerede biler.