Stor kolonihaveforening ramt af "ækelt" naturfænomen: "Det ser ud ad helvede til"

Hvis du lige nu ser træer og buske viklet ind i et tæt, hvidt spind, så er det fordi spindemøllarverne er i gang.

Det ligner noget fra en gyserfilm, og enhver araknofob vil sandsynligvis gå i en stor bue rundt om, når et træ eller en busk er viklet ind i et tætvævet spind.

Flere læsere har skrevet ind til redaktionen og undrer sig over, hvad det dog er, der sker. En af dem er Ole Gernot, som i sit kolonihavehus i Gladsaxe har set mange af kolonihaveforeningens træer ramt af det tykke spind netop nu.

Et stort antal træer er ramt, og det ser ganske forfærdeligt og ækelt ud. Det ligner noget fra en spøgelseshus, siger Ole Gernot til TV 2 Lorry.

Der er dog ikke tale om en kolonorm edderkoppeklan, der har indtaget træerne.

Der er derimod tale om et ganske simpelt naturfænomen.

- Det man ser, er vævet af spindemøllarver. De klækker i løbet af maj og for at hindre, at de bliver spist af fugle, så trækker larverne en tråd efter sig, for at de kan gemme sig. Ingen fugl vil igennem sådan et væv, plus fuglene kan ikke se dem, har Naturstyrelsens naturvejleder Jes Aagaard tidligere forklaret til TV 2 Lorry.

quote Rent visuelt ser det ud ad helvede til, og det ligner nærmest en omgang trædød ude i haven

Ole Gernot, kolonihaveejer i Gladsaxe

Spindemøl er en gruppe af insekter, som lever af tjørn, slåen, hæg, æble-, pære- og blommetræer. De flyver hen over sommeren for at lægge æg på barken. I maj måned året efter klækker de små larver og spiser med største appetit træets blade og knopper.

Men for at beskytte sig mod at blive spist af fuglene, danner laverne altså det her spind-fænomen, der fungerer som et effektivt skjold, der typisk ses i slutningen af maj og starten af juni, hvor larverne klækkes. 

Også på Amager er naturfænomenet tydeligt at spotte.
Også på Amager er naturfænomenet tydeligt at spotte.
Foto: Christina Gerion - TV 2 Lorry

Ligner trædød i haven

Ole Gernot og hans kone Alice er ikke helt tilfredse med årstidens gæst i haven, og han vil gerne slippe af med de små larver, som han mener ødelægger parrets æbletræ.

- Når man vender et par blade på vores æbletræ, så er de smaskfyldt med larver. Rent visuelt ser det ud ad helvede til, og det ligner nærmest en omgang trædød ude i haven. Vi har lige været en tur i Bauhaus, og vi har lige kørt forbi en masse træer på vejen, der også er fyldt med hvidt spind lige nu, siger Ole Gernot.

Ole Gernots æbletræ er blevet hårdt ramt af de sultne larver.
Ole Gernots æbletræ er blevet hårdt ramt af de sultne larver.
Foto: Ole Gernot

På grund af frustrationen over de små gnaskende æbletræs-elskende larver, har Ole Gernot kontaktet Gladsaxe Kommunes gartnerafdeling, som dog ikke kan hjælpe med at fjerne spindet fra kolonihaven. Gartneren har i stedet rådet ham til at prikke hul på spindet, så fuglene kan komme til.

- Vi har meget høje træer, så det er lidt svært at komme op og få prikket hul på spindet. Og man må jo heller ikke sprøjte med gift, lyder det beklagende fra Ole Gernot, hvis kolonihavehus er af i alt 200 parceller i kolonhaveforeningen .

Spul dem med vand

Ifølge naturvejleder Jes Aagaard er dog én ting, man godt må sprøjte med, og det er haveslangen

- Mit bedste råd er at spule træet med en vandslange, så man skyller spindet i stykker. Man kan eventuelt også bruge en kost. Så skal fuglene nok gøre resten af arbejdet.

Og det har Ole Gernot da også set ved selvsyn, at det kan blive et rent tag-selv bord for de sultne fugle.

- Forleden så vi fire-fem mejser, der fandt et hul i spindet og bare sad og labbede larver i sig. Min kone og jeg blev enige om, at fuglene nok bliver fede i år, så mange som de spiste. 

Men Ole Gernot bekymrer sig nu stadig om, hvorvidt æbletræet vil stå flot igen, når larverne er færdige med deres spinderi og ædeflip.

Træerne i kolinahaven i Gladaxe er ret medtagede, mener Ole Gernot.
Træerne i kolinahaven i Gladaxe er ret medtagede, mener Ole Gernot.
Foto: Ole Gernot

- Jeg synes nu nok, at vores træer ser noget medtaget ud, efter at larverne har været i gang. Træerne ser ikke ligefrem raske ud, siger han.

Naturvejleder Jes Aagaard maner dog til ro på det punkt, for både træer og buske skal nok overleve larve-stormløbet, selv om spindemøllarverne snildt kan spise rigtig mange blade. 

Men når den har guffet nok så forpupper den sig til et hvidt møl, parrer sig og lægger æg igen. Og så ser vi dem først igen til næste år.

Også på Amager er naturfænomenet tydeligt at spotte.
Også på Amager er naturfænomenet tydeligt at spotte.
Foto: Christina Gerion - TV 2 Lorry

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik