Hel by plaget af stank fra menneskelort: Søren er ved at brække sig

Utallige borgere i Farum og omegn har de seneste døgn - efter eget udsagn - været været plaget af en voldsom og gennemborende stank.

Farum og omegn stinker. Sådan bogstaveligt talt.

Det mener en lang række beboere i Farum, Værløse og andre byer i omegnen, der i løbet af de seneste døgn har klaget til kommunen over en - ifølge dem - helt usandsynlig grim stank.

Og ved ankomst til den nordsjællandske kommune, konstateres det hurtigt, at der er noget om snakken.

Tager man fat i tilfældige borgere i Farum, står det klart, at de seneste dages stank har været 'talk of the town'.

- Jeg fik kvalme og skulle brække mig. Og det var lige på det tidspunkt, hvor alle børnene kørte i skole, fortæller indbyggeren Søren Andersen om sin tirsdag morgen.

Ifølge Søren Andersen har den gennemtrængende lugt stået på længe.

- Hele dagen i går var man nødt til at have lukkede vinduer. Og i dag fortsætter det. Jeg har aldrig oplevet noget lignende, siger han.

Farum-borgeren Søren Andersen frydes ikke ligefrem over lugten.
Farum-borgeren Søren Andersen frydes ikke ligefrem over lugten.

"Jeg brækker mig"

Den holdning deles af de borgere, TV 2 Lorry møder ved Farum Bytorv.

- Jeg er selv skolelærer, og nede på skolen var alt lukket. Alle vinduer og alle døre. Og det var jo faktisk en ret god dag i går. Hjemme hos os selv lukkede vi også dørene. I morges, da jeg kom i skole var der nogle elever der sagde: 'Jeg brækker mig', siger Anne-Marie Aakerlund.

- Lugten er meget gennemborende. Den lugter ind i bilerne og ind i lokalerne på skolen, lyder det fra Louise Valencia.

- Jeg tror, at vi opdagede det i går. Og så har det bare stået på hele dagen i dag også, siger Neriah Tellerup.

Kommentarer i en række Facebookgrupper vidner om, at folk i eksempelvis Værløse, Herlev, Bagsværd og Gladsaxe også har registreret den gennemtrængende lugt.

- Min mad smagte af det trods chili og hvidløg, konstaterer en bruger i en lokal borgergruppe.

Stammer fra menneskelort

Men den voldsomme lugt i Farum og omegn har helt naturlige årsager, lyder det hos Furesø Kommune.

- Det er stanken fra en landmand, som bringer biogødning ud på sin landbrugsjord, siger Helle Bank, der er afdelingsleder for kommunens Natur- og Miljø.

Biogødning indeholder næringsstoffer som kvælstof, fosfor, kalium og svovl. Det kan derfor lugte en hel del anderledes end almindelig gødning, som man kender det fra andre landmænds brug.

Helle Bank fra Furesø Kommune erkender, at der er modtaget en del klager over lugten fra biogødningen.
Helle Bank fra Furesø Kommune erkender, at der er modtaget en del klager over lugten fra biogødningen.

Helle Bank forklarer, at gødningen kommer fra spildevandsslam fra et rensningsanlæg.

Det, man også kalder afføring fra mennesker?

- Det kan man kalde det, ja.

Indbyggerne skal vænne sig til lortestank

Det er på et par marker på omkring 40-50 hektar i den nordlige del af Farum, man har valgt at bruge spildevandsslam som gødning.

Helle Bank fra Furesø Kommune forklarer, at forvaltningen efter klager fra borgere har været på tilsyn ved de pågældende marker både mandag og tirsdag.

- Vi har konstateret, at det lugter ret slemt. Men vi har også konstateret, at han overholder alle Miljøstyrelsens retningslinjer samtidig med, at han opfylder de krav, der er om, hvordan man skal sprede det ud og nedbringe det efterfølgende, siger hun.

Så med andre ord er det noget, som borgere i Farum må vænne sig til en gang om året?

- Ja.

Biogødning er billigere end konventionel kunstgødning. Samtidig er det lige så effektivt.
Biogødning er billigere end konventionel kunstgødning. Samtidig er det lige så effektivt.

Ifølge Landbrug & Fødevarer, erhvervs- og interesseorganisationen for danske landmænd og fødevarevirksomheder, har jord og afgrøder rigtig godt af de mange næringsstoffer fra spildevandsslam.

Biogødning er billigere end konventionel kunstgødning. Samtidig er det lige så effektivt. Alligevel er brugen dog langt mere udbredt uden for hovedstadsområdet.

Men nu kunne noget altså tyde på, at flere indbyggere i Østdanmark snart skal vænne sig til hørmen.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Erhverv

20200417-093628-a-1920x1281we.jpg

Frisør ånder lettet op: Nu kan nye virksomheder få kompensation

Bryggens bastion islands brygge højhus amager

Undersøgelse af skandalehøjhus får kritik: "Totalt håbløst"

Parkeringsvagt

Nu kommer der kommunal parkeringskontrol i Brøndby

Maddrengen roerer

play13-årig elsker at lave mad: Nu har han skabt sit eget fritidsjob

Furesø

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere