Alle to-åriges sprog skal testes i Furesø

Furesø Kommune vil sprogvurdere alle to-årige børn i kommunen frem for kun halvdelen af de tre-årige.

Et barns evne til at læse i 6. klasse bliver påvirket allerede i to-årsalderen.

Sådan lyder det i hvert fald fra Furesø Kommune, der har fundet forskning, som ifølge kommunen viser, at et barns sprog som to-årig har betydning for barnets læsefærdigheder cirka 10 år senere. 

Derfor har kommunen besluttet, at sprogvurdere alle to-årige børn, når de er i vuggestuen.

Tidligere blev kun halvdelen af institutionsbørn i treårsalderen vurderet. 

- Sproget er nøglen til at kunne give udtryk for sine ønsker og behov. I dag ved vi, at nogle børn med sproglige udfordringer ikke bliver hjulpet, fordi de er gode til at kompensere for et ikke alderssvarende sprog på anden vis, siger Bettina Ugelvig Møller (A), der er formand for Udvalg for dagtilbud og familier i Furesø Kommune.

Børnene bliver analyseret udfra en såkaldt Sprogtrappe-metode. Sprogtrappen kobler sprog og leg sammen, og så kigges der på relationer, socialt samspil og kognitive evner, fortæller kommunen i en pressemeddelelse. 

Pædagogerne i kommunen vil få kendskab til både Sprogtrappe-metoden og til arbejdet med sprog og kommunikation generelt i vuggestuer og børnehaver.

Beslutningen om at rykke sprogvurderingen frem er taget inden for nuværende budget.

Forældre bliver informeret

Det nye tiltag kommer også til at have betydning for de to-årige børn, der bliver passet hjemme, da de også skal sprogvurderes.

Det kommer ifølge kommunen til at være en vigtig prioritering at sætte ind med støtte til den lille gruppe sprogsvage børn, der passes hjemme.

- Nu sætter vi ind med en tidligere sammenhængende indsats, som alle børn vil få glæde af. Samtidig anvender vi en metode, hvor pædagogerne vil bruge mindre tid på registrering end den nuværende, hvor kun halvdelen af de tre-årige sprogvurderes, siger Bettina Ugelvig Møller.

Forældrene vil blive orienteret inden en sprogvurdering vil finde sted og efterfølgende få besked om resultatet.

Bliver der planlagt særlige indsatser med afsæt i sprogvurderingen, inddrages forældrene i en dialog, hvor de vejledes i, hvordan de kan være med til at understøtte deres barns sproglige udvikling.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Uddannelse

Mads Raben, Danmarksmester i Matematik

playMads fra Lejre er Danmarksmester i matematik

efterskoleelever samler ind til hjemløse

Nedlukket efterskole hjælper hjemløse rumænere

20210115-162104-A-1920x1280we

Elever skal til færre eksamener i skoler og gymnasier

Rungsted Gymnasium

playGymnasielever overraskes af rektor: Kører ud med gaver og ’savner jer’-brev

Furesø

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere