To meter høj mand i kedeldragt stak hundelufter en lussing

Et skænderi over en hunds opførsel fik voldelige følger for hundens ejer.

Hunde bliver kaldt menneskers bedste ven. Men det er ikke alle, der er lige begejstrede for de firbenede dyr.

Det måtte en 44-årig hundeejer fra Humlebæk sande, da han tirsdag morgen luftede sin hund på et stisystem bag Baunebjergskolen.

Her traf han en cirka to meter høj mand i kedeldragt, som blev sur over hans hunds opførsel.

Der opstod i den forbindelse en uoverensstemmelse mellem de to mænd, og det gik ikke fredeligt for sig.

Stak hundeejer en lussing 

Det endte med, at den ukendte mand gav den 44-årige hundeejer et slag med flad hånd på venstre side af hovedet, skriver Nordsjællands Politi i deres døgnrapport.

Den ukendte mand forlod herefter stedet, og hundeejeren ringede til politiet.

I Nordsjællands Politis døgnrapport beskrives den ukendte overfaldsmand som dansk af udseende, 45-55 år og cirka to meter høj. 

Han var kraftig af bygning og hvid i huden.

Manden var desuden iført grålig kedeldragt, hvide handsker med knopper og briller i guld eller sølv.

Han medbragte en mountainbike i lys farve.

Politiets døgnrapport nævner ikke noget om, hvad det var for en hunderace.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik