Succes med ny model: Jobcenter får flygtningekvinder i arbejde

Med den såkaldte Egedalmodel er det lykkes at få en stor del af en ellers svær målgruppe i arbejde.

Det kan være en svær opgave at få flygtningekvinder i job, men Egedal Kommune har tilsyneladende løsningen. Foto: Søren Bidstrup / Ritzau Scanpix

Det er ikke nogen hemmelighed, at det kan være udfordrende at få flygtningekvinder i arbejde.

Men noget tyder på, at Egedal Kommune har knækket koden på et problem, mange kommuner døjer med. 

Der er blevet prøvet mange forskellige tiltag for at få flygtningekvinder i arbejde gennem tiden. Det her virker.

Charlotte Haagendrup, (konservativ) formand for Kultur- og Erhvervsudvalget, Egedal Kommune. 

Kommunen har i hvert fald fået 17 ud af 32 flygtningekvinder i arbejde, ved at benytte det, de selv kalder for Egedalmodellen.

En model, der umiddelbart kan virke kontroversiel, fordi den ganske enkelt går ud på ikke at fokusere på kvindernes egne ønsker, men kun på de jobs, der nu engang er til rådighed.

- Egedalmodellen bygger på erhvervsanalyse fra LG Insight, der har vist, hvilke jobs der rent faktisk er mulige at få nu og her, og det er typisk inden for områderne køkken, detailhandel og rengøring. De jobs har vi fokuseret på i forløb, hvor vi har kombineret flere praktikforløb med undervisning inden for sprog og eksempelvis undervisning i dansk arbejdskultur, fortæller Flemming Riis, virksomhedskonsulent, i en pressemeddelelse.

Første dag på job afgør succes

Når man skal finde et job til en målgruppe som flygtningekvinder, skal virksomhederne til praktikforløbene klædes godt på. Desuden forklarer Flemming Riis, at det er essentielt at kvinderne får en god start i deres nye job, og det forsøger jobcentret at hjælpe med til, at de får.

Egedal Kommune satsede på de sværeste og landede en succes.

Torben Møller-Hansen, direktør i Foreningen Nydansker.​​

- Det er vigtigt, at første dag bliver en succes - for så er chancen for, at dag nummer to også går godt, blevet større. Vores mentor har hjulpet kvinderne med at finde den rigtige bus, sørget for, at der er styr på børnepasningen, og at man har det rette arbejdstøj. Sådan nogle ting kan være barrierer, når man ikke kender til det danske arbejdsmarked. En stor del af vores arbejde er at få kvinderne til at tro på, at det kan lade sig gøre, fortæller Flemming Riis i en pressemeddelelse.

Ifølge Charlotte Haagendrup giver Egedalsmodellen netop mulighed for hurtigt at give kvinderne selvtillid.

- Der er blevet prøvet mange forskellige tiltag for at få flygtningekvinder i arbejde gennem tiden. Det her virker. Og det er så vigtigt, at kvinderne får den selvtillid en jobsucces giver, og at de får den tidligt, fortæller Charlotte Haagendrup (konservativ), formand for Kultur- og Erhvervsudvalget, Egedal Kommune. 

Hun forklarer ligeledes, at flygtningekvinderne lærer danskundervisning sideordnet med arbejdet, så de ikke spilder værdigfuld tid.

En del af et projekt

Grunden til, at Egedal Kommune har fokus på lige netop flygtningekvinder, er, fordi kommunen tidligere har indgået et samarbejde med Foreningen Nydansker. Et såkaldt branchepakkeprojekt, der handler om at få nydanskere på arbejdsmarkedet. Her har Egedal Kommune altså valgt at fokusere på flygtningekvinder. 

Og Torben Møller-Hansen, der er direktør i Foreningen Nydansker bifaler Egedals model.

- Det som Egedal Kommune her har gjort virker. En vigtig ingrediens i succesen er de målrettede virksomhedsforløb inden for udvalgte brancher. En anden vigtig brik er virksomhedernes motivation: De virksomheder der har sværest ved at skaffe arbejdskraft er også dem, der er mest motiverede til disse forløb. Egedal Kommune satsede på de sværeste og landede en succes, fortæller han i pressemeddelelsen.  

Opgaven med at få flygtninge i job ligger hos kommunerne. De klarer sig dog vidt forskelligt her i hovedstadsområdet. Nedenstående er tal for kvinderne. 

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik