Oversigt

Seneste nyt

Politiet finder død mand i udbrændt skurvogn

Københavns Politi har fundet en død mand i forbindelse med en brand i Dragør.

- Vi fik i går aftes en anmeldelse om brand i en skurvogn, og vi har i den forbindelse fundet en mand afgået ved døden, oplyser Københavns Politi til TV 2 Kosmopol. 

Politiet kan endnu ikke oplyse nærmere om omstændighederne. 

- Vi er stadig i området for at lave tekniske undersøgelser af brandårsagen, oplyser Københavns Politi. 

Politiet skriver på mediet X, at de modtog anmeldelsen om brand søndag aften klokken 22.20.