Oplev naturen: Lav vild mad med spiselige planter

Det pibler frem med planter i naturen. Og udover at farve skovbunden grøn, så kan planterne faktisk også bruges til at lave vild mad i det fri.

Når planter og blomster springer ud om foråret, er det ikke kun en fryd for øjet. Faktisk er det også en oplagt mulighed for at deltage i en oldgammel tradition - nemlig at sanke. Mennesker har nemlig været afhængige af at finde vild mad i naturen i næsten 200.000 år.

quote Der er et primitivt skaffergen i os allesammen.

Lærke Haupt, naturvejleder

Selvom de fleste af os finder vores mad i supermarkedet i dag, så kan det være en berigende og spændende oplevelse for hele familien at komme ud i naturen og lave mad med de ingredienser, der gemmer sig i skovbunden.

Derfor er vi taget ud i Kongelunden på Amager sammen med naturvejleder Lærke Haupt for at lære mere om, hvordan naturen kan komme med på middagsbordet.

Lav vild mad

Der et utal af måder, som man lave mad i naturen på. Naturvejleder Lærke Haupt foretrækker dog især retter, der tager udgangspunkt i onepot-konceptet - nemlig en ret, hvor hele måltidet bliver tilberedt i en enkelt gryde.

Fordelen ved at bruge en enkelt gryde er, at bål ofte er for små til at have flere gryde på ad gangen. Og så er onepot-retter nemme at tilpasse til lige præcis det, man finder i naturen eller har med. Hemmeligheden bag en god onepot ret er nemlig ikke ingredienserne, men forholdene.

Ramsløg har været en del af vores køkken i cirka 6.000 år. De vokser i skyggefulde områder i skovbunden.
Ramsløg har været en del af vores køkken i cirka 6.000 år. De vokser i skyggefulde områder i skovbunden.
Foto: Morten Raarup - TV 2 Lorry / TV 2 Fyn

Laver man en onepot pastaret, skal man nemlig sørge for, at der er nok vand til pastaen. Her er en tommelfingerregel 2 dl væske til 100 gram pasta og cirka 100 gram pasta pr. person. Væsken kan være alt fra vand til bouillon, flåede tomater eller fløde. Derefter tilføjer man de ingredienser, man ønsker og lader hele herligheden koge i 15-20 minutter. 

Imens nogen laver bål eller holder bålvagt, så kan andre bevæge sig ud i skoven og lede efter vild mad til retten. I det tidlige forår er det især ramsløg, der begynder at dukke op i skovbunden. Ramsløg har en løgagtig smag, der minder om en blanding af hvidløg og normale løg.

Ramsløgets blad er elipseformet og lugter og smager af løg. Det kan forveksles med andre planter, der er giftige, som f.eks liljekonval eller dansk arum. Derfor skal man aldrig spise den, hvis man er usikker på, om det er ramsløg.
Ramsløgets blad er elipseformet og lugter og smager af løg. Det kan forveksles med andre planter, der er giftige, som f.eks liljekonval eller dansk arum. Derfor skal man aldrig spise den, hvis man er usikker på, om det er ramsløg.
Foto: Morten Raarup - TV 2 Lorry / TV 2 Fyn

Det kan være svært at se forskel på planter i skoven, hvis man ikke er trænet i det. F.eks. kan ramsløg forveksles med liljekonval, der er en giftig plante. Derfor skal man huske at lugte til ramsløgets blade. Hvis bladet lugter af løg, er det ramsløg, ellers skal man ikke spise det.

Find vild mad i skoven

Det kan være svært at finde ud af, om man har fundet noget spiseligt i naturen. Det er de færreste af os, der er ligeså skarpe som vores forfædre til at kende forskel på en spiselig og en giftig plante.


Her får du et par råd til at finde 4 planter i naturen, som nemt kan komme med på middagsbordet.


Brændenælde

Brændenælder, eller stor nælde som den også kaldes, kan næsten findes overalt. De vokser i skove, skovbryn, i haver og mange flere steder.

Brændenælden har savtakkede blade, der er tæt dækket af små hår, der brænder. Bladene sidder i par overfor hinanden op ad planten. Den kan blive omkring 80 cm høj. 

I det tidlige forår kan du plukke hele planten, men senere på året, når den er blevet større, skal man kun plukke friske skud. Tag saks og handsker med, så undgår du at brænde dig.


Løgkarse

Løgkarsen er at finde mange steder. Kig i kanten af marker, skove eller græsland og haver. Den kan dække større områder og står som et karakteristisk bleggrønt bælte med små, hvide blomster. Du kan bruge næsen til at finde den, for den dufter kraftigt af løg.

Løgkarse er en toårig plante. Den ser meget forskellig ud hvert år. Første år er det en lille samling hjerteformede blade med takker hele vejen rundt. Bladene er glatte og har tydelige årer langs overfladen. Andet år bliver de op til en meter høje for at kunne blomstre. Her bliver bladene mere spidse og brændenælde-lignende i formen, og så får den små, hvide blomster.


Ramsløg

Ramsløg findes i næsten alle danske skove og parker. Den vokser ofte i store områder i skyggefulde dele af løvskove. Ramsløg har ellipseformede, grønne blade. Bladene har stilk i bunden og samler sig som en buket ved jorden. Når den blomstrer får den hvide, stjernelignende blomster i små skærme.

Hele planten kan bruges og lugter kraftigt af løg. Vær opmærksom på, at ramsløg kan forveksles med flere giftige planter, som f.eks. liljekonval eller dansk arum. 


Skvalderkål

Skvalderkål vokser i skyggefulde områder, hvor jorden er fugtig. Den kan vokse næsten alle steder, så skvalderkål er at finde i parker, skove og ved hegn. Planten bliver ca. 50 cm høj og har spidse, savtakkede blade, der sidder tæt sammen. Skvalderkål vokser tit så tæt, at de kvæler al anden bevoksning. 

Skvalderkål er lækrest, når det lige er vokset frem. Når bladene først at få mat grøn overflade, kan de godt være lidt kedelige at spise rå. Her er det en god idé at blende dem eller hakke dem fint. 


Husk på at man aldrig skal spise noget i naturen, som man er usikker på, om man kan spise. Hvis man er tvivl, er det bedst at lade planten være.


Man kan med fordel downloade appen Vild Mad eller besøge deres hjemmeside for at lære mere om det væld af planter og blomster, som man kan spise i Lorrylands natur.

Er man i tvivl, om man har fundet noget spiseligt i naturen, skal man altid lade være med at spise det. Man kan med fordel downloade appen Vild Mad, der kan hjælpe en med at identificere, hvad man har fundet.

Når man samler mad i skoven, er reglen, at man kun må sanke til eget behov. Det betyder altså, at man ikke skal samle mere ind, end man kan bruge. 

Hvis det alligevel skulle hænde, at man har ramsløg til overs, så har Lærke Haupt et par gode råd til, hvordan man får bladene til at holde lidt længere. 

Mange af de retter, som vi laver derhjemme kan nemt tilpasses til madlavning i naturen. Et godt råd er at skifte fersk kød ud med røget kød, som f.eks. bacon eller røgede pølser. Røget kød holder sig nemlig i længere tid end fersk kød og har ikke brug for at være på køl.

Hvis du godt kunne tænke dig inspiration og et eksempel på en onepot-ret med vilde ramsløg, så kan du se, hvordan naturvejleder Lærke Haupt laver sin mad i naturen i videoen i toppen af artiklen. 

Vild mad var livsnødvendig

Selvom det kan være svært at forestille sig, så var mange af de planter, vi i dag anser som ukrudt, en gang med på tallerkenen. Da mennesker stadig levede i jæger-samlersamfund, var de nemlig afhængige af vild mad for at få de nødvendige vitaminer og mineraler.

Løgkarsen er en to-årig plante. I første år er det en lav hjerteformet plante. Andet år vokser den sig høj og blomstrer.
Løgkarsen er en to-årig plante. I første år er det en lav hjerteformet plante. Andet år vokser den sig høj og blomstrer.

Og selvom vi ikke længere er afhængige af vild mad for at overleve i dag, så giver det stadig en stor glæde og tilfredshed at finde sin egen mad.

- Der er et primitivt skaffergen i os allesammen. Det at skaffe ens egen mad og finde det selv giver en eller anden tilfredshed, siger Lærke Haupt.

Udover ramsløg, så kan man også tage ud og finde planter som brændenælder, skvalderkål og løgkarse, der alle kan bruges i madlavningen. 

Brændenælder kendetegnes ved deres savtakkede blade med stikkende nåle og kan f.eks. bruges i te eller brød og kan også erstatte spinat i retter. Skvalderkål har spidse, savtakkede blade og kan bruges som grønt i de fleste retter. Løgkarse har derimod hjerteformede blade med tydelige årer og har en kraftig smag af løg.

Skvalderkål vokser næsten alle steder. Den kendetegnes ved dens spidse savtakkede blade og bliver ca. 50 cm høje.
Skvalderkål vokser næsten alle steder. Den kendetegnes ved dens spidse savtakkede blade og bliver ca. 50 cm høje.

Vild mad er ikke kun spændende for de voksne. Ifølge naturvejleder Lærke Haupt er madlavning i naturen nemlig også en oplagt mulighed for at give børn et indblik i, hvor vores mad kommer fra. 

- At samle vilde planter giver en viden om, hvor tingene kommer fra, som er sjov at give børnene. Og så er det sjovt at lave mad med børn. Det er som om, de hellere vil smage maden, når de selv har været med, siger Lærke Haupt.

Brændenældesuppe

Der er intet som en god, varm suppe efter en lang dag i naturen. Og selvom det kan virke en kende angstprovokerende, så kan man sagtens lave en lækker og smagfuld suppe med vores stikkende venner - nemlig brændenælden.


Her får du en opskrift på en lækker brændenældesuppe.

 

Brændenældesuppe

200 gram brændenælder

1 stort løg

1 fed hvidløg (ramsløg kan også bruges)

1-2 spsk. olivenolie

1 liter grøntsagsbouillon

Salt og peber

Muskatnød


Fremgangsmåde

Hæld kogende vand over brændenælderne, på den måde fjerner man giften, der gør, at de stikker. Skyl dem så i koldt vand og fjern de groveste stilke.

Hak bladene og løgene fint.

Steg løget i olivenolien til det er gennemsigtigt.

Tilsæt brændenælder og grøntsagsbouillonen.

Lad koge 10-15 min.


Brændenældete

Hvis man har brug for en kop te at varme sig på, så kan man faktisk også brygge sin egen brændenældete.


Hvis man hænger en brændenælde til tørre i 4-5 dage i et varmt og tørt rum, så kan man faktisk brygge te på de tørre blade. 


Kom to tørre blade i en kop og hæld 80 grader varmt vand over dem. Lad det trække i to minutter og nyd derefter din brændenældete.

Hvis I kunne tænke jer at komme ud i naturen og finde jeres helt egne ingredienser i skoven, så er det bare at komme afsted. 

Lorryland byder nemlig på over 200 offentligt tilgængelige bålpladser, som I kan finde her. Og har man brug for en opfrisker på, hvordan man laver et godt bål, så kan I se mere her.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik