Nyt koks med fartkontrol i Øresundstunnelen - vanvidsbilister kan nu fræse forbi slukkede kameraer

Kameraer er nu ved at blive sat op på Øresundstunnelen, der gennem en længere periode har været plaget af bilister med alt for meget fart på. Men de kan først blive tændt i 2022.

Opdatering
Artiklen er tirsdag formiddag opdateret med svar fra transportminister, Benny Engelbrecht (S).


Vanvidsbilister kan nu fræse gennem Øresundstunnelen og give fingeren til spritnye fartkontrol-anlæg - uden at blive straffet.

For selvom der nu bliver sat kameraer til permanent fartkontrol op på broen til Sverige, forventes det, at de først bliver tændt i 2022.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Transportministeriet.

“Det er forventningen, at de nye kameraer (på) Øresundsforbindelsen vil blive tændt i 2022,” står der i pressemeddelelsen."

quote Jeg indfører nu permanent fartkontrol i Øresundstunnelen

Transportminister Benny Engelbrecht (S) i oktober 2019

Nyheden om, at der nu bliver sat kameraer op kommer i forvejen godt halvandet år efter, at transportminister, Benny Engelbrecht (S), i første omgang meldte ud, at der nu skulle være permanent fartkontrol i Øresundstunnelen.

“Jeg indfører nu permanent fartkontrol i Øresundstunnelen,” skrev ministeren på Facebook.

Men der er altså sket lige præcis ingenting siden opslaget i oktober 2019 - og derfor kunne det i november sidste år eksempelvis lade sig gøre for en vanvidsbilist at køre hele 274 km/t på en strækning uden nødspor, hvor det kun er tilladt at køre 90 km/t.

De samme scenarier kan altså nu udspille sig helt frem til 2022.

quote Det er forventningen, at de nye kameraer (på) Øresundsforbindelsen vil blive tændt i 2022

Transportministeriet, marts 2021

Kameraerne til den automatiske trafikkontrol på Øresundsforbindelsen er indkøbt og ved at blive sat op, lyder det mandag i pressemeddelelsen.

“Transportministeriet vil nu i samarbejde med Justitsministeriet sikre, at der på myndighedsniveau tages de nødvendige skridt for, at stræknings-ATK på Storebæltsbroen og Øresundsforbindelsen kan blive tændt hurtigst muligt, så de kan hjælpe med at fange flere fartsyndere,” lyder det.

Håber på at kameraer tændes hurtigst muligt

Sikkerhedschefen ved Øresundsbroen, Ulla Eilersen, er glad for, at der nu er en aftale på plads om at sætte kameraer op. 

- Jeg er klar over, at der nu ligger et arbejde for at få det på plads - også i forhold til lovgivning, siger hun til TV 2 Lorry. 

- Vi ville gerne have haft kameraer oppe i 2004 eller 2010, eller da vi startede, men vi regner med at få installeret vores kameraer i juni, og så håber vi på, at de kan blive tændt tidligt i 2022.

Er der noget, myndighederne kan gøre i mellemtiden? 

- Jeg synes, at politiet er dygtige til at komme ud til os og lave hastighedskontroller i både tunnel og på Peberholm.

- Når politiet kommer laver de statistik, og ser de indikationer, er de meget til at stille ekstra op. Vi er taknemmelige for at de kommer engang i mellem, siger Ulla Eilersen.

Hun oplyser, at politiet i tunnelen i 2018 skrev 100 bøder til bilister, der kørte for stærkt. I 2019 og 2020 skrev politiet tilsammen knap 100 bøder til bilister, der kørte for stærkt. Her lå de højeste målte hastigheder mellem 139 km/t og 173 km/t, og derudover atlså den meget omtalte på 274 km/t.

 Politiets fartkontrol i november 2020:

I oktober 2019 skrev transportminister, Benny Engelbrecht, altså på Facebook, at han "nu indfører permanent fartkontrol". Tirsdag oplyser han nu i et skriftligt svar til TV 2 Lorry, at det "længe været mit ønske" at få permanent fartkontrol på Øresundsforbindelsen.

TV 2 Lorry har spurgt, hvorfor man først kan tænde kameraerne i 2022. Til det skriver ministeren: 

"Samtidig skal der være styr på de juridiske aspekter i forhold til bilisternes datasikkerhed, der skal kunne behandles ordentligt og korrekt til formålet, inden vi tænder kameraerne. Og så skal vi sikre den nødvendige tekniske opkobling til politiets IT-systemer. Men kameraerne er indkøbt, og nu er tidspunktet for at få dem tændt blevet mere håndfast."

TV 2 Lorry har herefter spurgt til, hvad det er, der helt konkret tager minimum 10 måneder at få klarlagt: Hvilke juridiske aspekter i forhold til datasikkerhed, skal der være styr på, hvordan ”får man styr på det” og hvilken teknisk opkobling til politiets systemer er der tale om? 

Politiet skal undersøge den sidste del, lyder det. 

Onsdag er Transportministeriet vendt tilbage på mail, men de svarer dog ikke på TV 2 Lorrys spørgsmål:

"Transportministeriet kan oplyse, at en arbejdsgruppe nu går i gang med det videre arbejde for at etablere stræknings-ATK ved Storebæltsbroen og Øresundsforbindelsen. Arbejdsgruppen vil bestå af repræsentanter fra Transportministeriet, Justitsministeriet, Sund & Bælt A/S, Øresundsbro Konsortiet og Rigspolitiet - og derudover skal Vejdirektoratet bidrage med erfaringer fra det nuværende ATK-projekt."

FDM undrer sig

I FDM, der er repræsenterer bilejere i 254.000 husstande, er Dennis Lange, konsulent i Økonomisk Politisk sekretariat, kritisk over for, at bilisterne på Øresundsforbindelsen skal vente helt til 2022 på at få automatisk trafikkontrol. 

- Man kan undre sig over, at der skal gå næsten tre år. Det er ret langt tid. Jeg ved ikke, hvorfor det skal være sådan. Det er kendt teknologi, så det burde være til at koble op med det danske politisystem. Der burde ikke være et problem med lovgivning. Det burde ikke kræve særlige tilladelser, siger Dennis Lange. 

I mellemtiden forventer han og FDM, at politiet holder øje med fartudviklingen på Øresundsforbindelsen.

- Vi forventer, at politiet opprioriterer, hvis der er behov. Men vi er selvfølgelig klar over, at politiet generelt mangler ressourcer til fast kontrol landet over, siger Dennis Lange. 

Sikkerhedschef efterspørger fartkontrol

Da TV 2 Lorry i november sidste år talte med Ulla Eilersen fra Øresundsbroen om den - også dengang - manglende fartkontrol sagde hun, at permanent fartkontrol er det bedste redskab til at dæmme op for problemet.

Ulla Eilersen havde dengang længe advaret om, det kun var et spørgsmål om tid, før der ville ske en meget alvorlig ulykke, der kunne medføre brand og mange tilskadekomne.

- Det vil helt sikkert reducere de her tilfælde væsentligt og gøre sikkerheden højere. Rigtig meget endda, sagde Ulla Eilersen til TV2 Lorry.

Hun pegede på, en ulykke i tunnelen vil kunne blive meget voldsommere end åbne veje på grund af omgivelserne.

- Ulykken og konsekvenserne kan meget vel blive større, fordi det sker i et lukket rum, hvor der kan udbryde brand og røg, der vil gøre det svært for eventuelle tilskadekomne, ligesom redningspersonalet vil have svære arbejdsbetingelser, forklarede Ulla Eilersen.


Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Politik

Lars Løkke Rasmussen

Man skal passe på med at undervurdere Lars Løkke Rasmussen, lyder det fra de konservative

Simon Aggesen

Borgmester med ”upassende” aprilsnar om corona – nu beklager han

Hvidovre Hospital, Fødsel

Sundhedsordfører: Rettigheder til fødende er ikke nok

20180726-151308-7-1920x1277we

Bekymrede forældre i Greve: Vores børn kan se porno i skoletiden

Dragør

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere