Familie-firma hængt ud på sociale medier for at sprede ildelugtende tang

Borgere i Dragør undrer sig over, at der lugter. Men nogle borgere allerede har udpeget "synderne", så sidder et rullegræs-firma og føler sig hængt ud på de sociale medier.

Borgerne i Dragør kan ikke blive enige om, hvad det er, der lugter så meget - kloak, gylle eller naboens dårlige mave - men noget lugter unægteligt.

Det fremgår af flere lokale fora på de sociale medier, hvor borgere undrer sig over den mærkelige lugt, som torsdag er rullet ind over Dragør og siden har generet kystbyen. 

Derfor har TV 2 Lorry sat sig for at finde ud af, hvor lugten stammer fra.

Svaret skulle hverken findes i kloakken eller hos naboen, men derimod hos firmaet Amager Rullegræs, der producerer - rigtigt gættet: Rullegræs.

Sagen er nemlig den, at rullegræs-firmaet har en aftale med Dragør Kommune om, at firmaet tømmer Mormor-stranden, der ligger tæt ved Dragør Fort, for tang.

Det gavner både borgerne, der til sommer kan nyde en tang-fri strand, men også Amager Rullegræs, som får lov til at bruge den næringsholdige tang på deres græsmarker.

Det oplyser Dragør Kommune, som påpeger, at lugtgenerne formentlig var mest dominerende fredag på grund af vindretningen og den smule solskin, der ramte markerne først på dagen.

Kommunen understreger også, at lugten formentlig forsvinder inden for kort tid.

Bliver hængt ud hvert år

Flere borgere i Dragør har da også selv påpeget, at lugtegenerne kan stamme fra Amager Rullegræs, og da TV 2 Lorry når firmaet telefonisk, bekræfter Julie Holm Sørensen, der er medejer af Amager Rullegræs, at det er rigtigt nok.

Men selvom spredningen af tangen over græsmarkerne er en årligt tilbagevendende begivenhed, så vænner hun sig aldrig til, hvordan folk skriver om Amager Rullegræs på de sociale medier, forklarer hun.

quote e skriver, at vi er nogle egoistiske mennesker. Vi er en lille familie-virksomhed, så når de her ting bliver skrevet, så kan man ikke lade være med at tage det personligt

Julie Holm Sørensen, Amager Rullegræs

'Det er den ulidelige lugt, vi alle må lide under, fordi en virksomhed er ligeglad med andre mennesker,' skriver en borger i den lokale facebookgruppe 'Vi der holder af Dragør'.

'De “Amager Rullegræs” er nemlig ligeglade med andre mennesker. Der er ikke andet end problemer med dem,' skriver en anden.

- Vi bliver hængt ud på Facebook. De skriver, at vi er nogle egoistiske mennesker. Vi er en lille familie-virksomhed, så når de her ting bliver skrevet, så kan man ikke lade være med at tage det personligt, siger Julie Holm Sørensen, der driver virksomheden med sin mor, far og bror:

- Folk er meget personlige, og det er ret grænseoverskridende at læse. Nogen gange ville det være rart, at man lige tænkte sig om og huskede, at vi sidder rigtige mennesker og læser med.

Julie Holm Sørensen forklarer, at virksomhedens arbejde netop gavner Dragør-borgerne, fordi de hjælper kommunen med at holde strandene pæne, og netop derfor kan det være svært at lægge ører til de hårde kommentarer.

Og så har hun også en anden pointe:

- Der er mange tilflyttere i Dragør, og jeg tror, at mange godt kan glemme, at man bor i en landbrugszone, og så må man jo påregne lugtgener en gang i mellem.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik