Maja Jager lader fingrene slippe buestrengen.
Pilen skærer gennem luften med over 200 kilometer i timen. Det tager under et sekund før den rammer midt i målskiven, 70 meter væk.
Der er mange om buddet, der har niveauet til at gå ind og tage en medajle, men jeg føler også, at jeg er en af dem.
29-årige Maja Jager har sendt mange pile afsted i sit liv. Siden hun var helt ung, har Maja Jager nemlig dyrket sporten, der kræver knivskarp præcision, rolige hænder og den helt rigtige mentalitet - bueskydning.
Det er ikke kun passion, Maja Jager har for sporten, hun har nemlig også en god portion talent. Allerede som 21-årig deltog Maja Jager første gang i OL, og siden har hun skudt sig til en lang række medaljer og blev bl.a. verdensmester i bueskydning i 2013.
Maja Jagers store talent gjorde også, at hun blev inviteret til at flytte til Sydkorea for at træne hos en af verdens bedste bueskyttetrænere.
I dag er Maja Jager tilbage i Danmark, men træner på livet løs for at gøre sig klar til at drage østpå igen til årets olympiske lege i Tokyo.
Fem år i Sydkorea
Det er ikke kun 29-årige Maja Jagers talent for bueskydning, der gør, at hun skiller sig ud på banen. Udover at kunne sende pile afsted med imponerende præcision, så kan 29-årige, danske Maja Jager nemlig også tale koreansk.
Efter sin debut til OL i London blev hun og holdkammeraten Johan Weiss kontaktet af den sydkoreanske bueskyttetræner Kim Hyung-Tak, der inviterede dem til Sydkorea for at træne. En mulighed der var svær at takke nej til.
- Han ville gerne hjælpe mig og arbejde med mig. Det var for det første en kæmpe cadeau, at han gerne ville det. Og så var der ikke så meget at diskutere, når han gerne ville have, at man kom over, og jeg ville rigtig gerne se, hvor langt jeg kunne rykke min bueskydning, siger Maja Jager.
I 2013 flyttede den dengang 21-årige Maja Jager til Sydkorea. Og selvom hun tog afsted for at blive en endnu bedre bueskytte, så krævede flytningen også, at hun måtte lære sydkoreansk og studere på et sydkoreansk universitet.
Når Maja Jager ikke var i gang med at lære koreanske gloser eller havde næsen i studiebøgerne, så stod skemaet i stedet bueskyttetræning med en af verdens bedste trænere. Noget den dengang 21-årige bueskytte kunne mærke på sin udvikling.
- Han ændrer nogle tekniske ting på mig, som gør, at mit niveau simpelthen hopper et level og skyder flere point til konkurrencer, siger Maja Jager.
Bueskydning - en ældgammel sport.
Selvom bueskydning er en ældgammel sportsgren, så har den faktisk kun været en del af de olympiske lege i relativt kort tid. Fra 1900 til 1931 var bueskydning til tider en disciplin i de olympiske lege, men først i 1972 blev moderne bueskydning en fast bestanddel af de olympiske lege.
Inden for bueskydning findes der hovedsageligt to forskellige buetyper: Recurve- og compoundbuer. I de olympiske lege er recurve buen dog den eneste, der er tilladt. Buen kendetegnes ved, at dens spidser buer "fremad" mod målet. Recurve buens er i dag ofte lavet af fiberglas og andre materialer, men designet er ældgammelt og har været brugt i over 3500 år.
Buerne har forskellige "trækvægte", den mængde energi, som det kræver at trække buestrengen helt tilbage, som afhænger af den individuelle atlet. Mænd har ofte buer med en trækvægt på omkring 20-25 kilo, mens kvinders buer er omkring 15 kilo.
I konkurrencer skal atleter skyde et antal pile mod en målskive, der også kaldes for et "ansigt". Målskiven er 122 centimeter i diameter og er 70 meter væk fra bueskytterne. Målskiven er inddelt i ringe, der har forskellige farver. Ringenes farver afgør, hvor mange point, man får.
Guldfarven er inderst og giver enten ni eller 10 point, mens den røde farve udenom giver mellem otte og syv point, den blå ring giver seks eller fem, og den sorte ring giver fire eller tre point, mens det hvide område udenom giver et eller to point.
Bueskydningskonkurrencer starter ofte først med en runde, hvor atleterne skyder et bestemt antal af pile alene. Pilenes placering på målskiven afgør hvem, der går videre til elimineringsrunden.
I næste runde konkurrer to atleter mod hinanden og skiftes til at skyde på målskiven. Vinderen afgøres ud fra, hvem der skyder de bedste tre skud.
Udover at deltage individuelt, kan man også konkurrere som hold. Holdene kan også være blandede køn.
Bueskydning er en ældgammel sport, og arkæologiske fund har bevist, at mennesker allerede for 12.000 år siden brugte buer til jagt og krigsførsel. I slutningen af 1800-tallet blev bueskydning i stedet populært som en rekreativ sport og 1900 var bueskydning for første gang en del af de olympiske lege.
I 2019 blev den amerikanske Brady Ellison verdensmester i bueskydning for mænd, mens den taiwanesiske bueskytte Lei Chien-ying blev verdensmester for kvinder.
Træningen hos Kim Hyung-Taks gjorde faktisk en så stor forskel, at Maja Jager, 7 måneder efter at være ankommet til Sydkorea, overraskede mange ved pludselig at stå til finalen i VM i bueskydning.
Selvom hendes konkurrent, den kinesiske Xu Jing, gav Maja Jager kamp til stregen, så skød den danske bueskytte sig altså til en guldmedalje og titlen som verdensmester.
- Det var virkelig tæt og en kæmpe, kæmpe oplevelse, siger Maja Jager.
Efter fem år i Sydkorea, et nyt sprog, en uddannelse og mange timers træning hos Kim Hyung-tak, er Maja Jager nu vendt tilbage til Danmark.
Selvom oplevelsen i Sydkorea gjorde en stor forskel for hende som atlet, så var det ikke altid lige let at bo, træne og studere i et helt andet land.
- Jeg har også erfaret lidt mere i forhold til, hvad jeg kan klare af pres og hårde tider. Det var ret hårdt at være i Korea. Der var mange ting, hvor det ikke var nemt, og hvor man ikke vidste, hvad der foregik, siger Maja Jager.
Bueskydning minder om at være i krig
På trods af, at bueskydning er en fysisk sport, så foregår en stor del af sporten på et mentalt niveau. Sporten kræver nemlig ikke kun god teknik og styrke, men også koncentration, is i maven og evnen til at sortere i sin tankestrøm.
- Nogle gange kommer der andre forstyrrende tanker ind, som man skal være hurtigt til at smide ud eller anerkende, at de er der. Og så refokusere og komme tilbage til det, man gerne vil tænke på, siger Maja Jager.
Netop bueskydnings mentale aspekt har gjort, at Maja Jager igennem 10 år har arbejdet sammen med sportpsykolog Jakob Freil, der sammenligner presset til konkurrencer med følelsen af at være i en krigszone.
- Når man står på linjen og skal skyde til bueskydning, så stiger pulsen til 160-180 i de afgørende situationer. Det svarer sådan set til krigsniveau eller krigszone. Det er en af de spændende udfordringer i bueskydning. Spændingsniveauet bliver enormt højt, og opgaven er at bevare sig i nogenlunde ro, så man har kontrol over sig selv og sine processer, siger Jakob Freil, sportspsykolog.
Efter fem års intens træning i Sydkorea, et verdensmesterskab og mange internationale konkurrencer, har 29-årige Maja Jager lært at føle sig tilpas i det høje spændingsniveau.
- Det er noget af det Maja er blevet mega god til, det er at lægge lige på grænsen, at være oppe i krigszone niveau og samtidig have kontrol over sine processer, siger Jakob Freil, sportpsykolog.
Forskel på drømme og forventninger
Maja Jager er ingen grønskolling, når det kommer til internationale konkurrencer. Udover at have vundet verdensmesterskabet i 2013, så har hun nemlig også hevet medaljer hjem i de europæiske mesterskaber.
Men ifølge den 29-årige atlet, så er der alligevel noget særligt over OL, som hun oplevede i 2012.
- OL er lidt på en anden skala, end det vi normalt kører med til bueskydningsstævner. I forhold til publikum, så det var en helt anden oplevelse, end noget vi havde prøvet før. Det var simpelthen så fedt et sus at stå derinde og skyde, siger Maja Jager.
Maja Jagers store erfaring indenfor sportsgrenen og hendes stabile resultater igennem årene gør hende ifølge den danske landsholdstræner, Niels Dall, til en oplagt kandidat til sommerens olympiske lege.
- Hun har leveret topresultater mange år i træk efterhånden. Hun er en moden og fuldent atlet. Hun er en af dem, der ikke svinger meget, når presset bliver allerstørst, siger Niels Dall, landsholdstræner.
De olympiske lege er snart meget tæt på. Allerede d. 23. juli lyder startsskuddet for bueskydningskonkurrencer i Japan. Med kun lidt over en måned tilbage, før Maja Jager skal ramme plet, så føler den 29-årige atlet, at både hende og trænerstaben har gjort alt, hvad de kunne for at blive klar.
- Jeg føler, at vi har formået at optimere så meget som muligt her op mod OL i Tokyo, så jeg håber, at vi har ret i, at det var det rigtige, vi havde gjort, siger Maja Jager.
De ukendte danmarksmestre
Hvem er de ukendte danmarksmestre? De er dedikerede, passionerede og målrettede, selvom de nok hverken bliver rige eller berømte af det, de gør. De er danmarksmestre i nicher, som rampelyset kun sjældent rammer.
I denne serie kan du møde de ukendte danmarksmestre, hvor du blandt andet kan læse om verdensmesteren i bordtennis, der kun har tre fingre, eller om Fredrik, der skal bryde i Tokyo, men kæmper med at få vægten ned.
Om den 29-årige verdensmester kan vende tilbage til Danmark med en guldmedalje om halsen, kan kun fremtiden vise.
Spørger man Maja Jager, så er hun da også ydmyg i hendes forhåbninger.
- Der er forskel på drømme og forventninger. Jeg vil på ingen måde forvente en medalje, men man har lov at drømme. Der er mange om buddet, der har niveauet til at gå ind og tage en medajle, men jeg føler også, at jeg er en af dem, siger Maja Jager.
