Parti omdeler "billet hjem til Langbortistan" i Brøndby Strand

Danskernes Parti har smidt "flybilletter" til Langbortistan i beboerner i Brøndby Strands postkasser.

Flere beboere i Brøndby Strand fandt tirsdag en "flybillet" i deres postkasse.

 
 
Foto: TV 2 Lorry

Afsenderen var det højre-nationalistiske Danskernes Parti, der på flyeren havde henvendt sig "Til de fremmede i Brøndby Strand". 

Nederst på flyeren var der en falsk enkeltbillet fra Københavns Lufthavn til Langbortistan med teksten "God tur hjem".

Bagsiden henvendte sig til danskerne i Brøndby Strand med teksten "Vi giver jer Danmark tilbage". Derudover var der en falsk check med 16.000.000.000 kroner, som danskerne angiveligt vil blive belønnet med, hvis man sender ikke-vestlige indvandrere i Danmark hjem.

Danskernes Parti har valgt netop Brøndby Strand som modtagere, fordi Folketinget for nylig har diskuteret, at under halvdelen af beboerne i byen er etniske danskere. Derfor har partiet nu startet en kampagne for at "..gøre Danmark dansk igen", som formand Daniel Carlsen siger det på partiets Facebook-side.

- Danskernes Parti vil stoppe den ikke-vestlige indvandring og sende de herboende indvandrere hjem omgående. Danskernes Parti er de eneste, der har modet til at gøre den forskel, der skal til, siger han.

Smid den flyer i skraldespanden

Politikeren Mattias Tesfaye, Soc. Dem., der selv bor på Vestegnen, mener ikke, at flyeren er værd at bruge tid på: 

quote Så jeg synes bare, vi skal krølle sedlen sammen og smide den i skraldespanden og komme videre med alt det arbejde, der gør Vestegnen til et godt sted at være.

Mattias Tesfaye, MF (Soc.Dem)

- Der ikke er nogen, der skal behandle vores naboer eller vores børns legekammerater på den måde. Heldigvis er det meget få mennesker i Danmark eller på Vestegnen, der har så ekstreme synspunkter. Så jeg synes bare, vi skal krølle sedlen sammen og smide den i skraldespanden og komme videre med alt det arbejde, som folk laver i boligforeninger, skolebestyrelser og menighedsråd, der gør Vestegnen til et godt sted at være, siger han til TV 2 Lorry.

Hvad vil du sige til dem, der er kede af at få sådan en seddel i deres postkasse?

- Jeg kan godt forstå, at det kan virke voldsomt, men det er meget få mennesker i Danmark, der bakker op om så ekstreme synspunkter. Så hold hovedet koldt og hjertet varmt og lad os komme videre i teksten, siger han. 

Borgmester: "Danskere har mange farver"

Efter diskusionen i Folketinget vedtog partierne et forslag med følgende ordlyd: 

"Folketinget konstaterer med bekymring, at der i dag er områder i Danmark, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande er over 50 procent. Det er Folketingets opfattelse, at danskere ikke bør være i mindretal i boligområder i Danmark."

Det ville borgmester i Brøndby Strand, Kent Magelund, ikke finde sig. 

Derfor skrev han følgende i et Facebook-opslag: 

" Lad mig sige klart og tydeligt: Her i Brøndby har danskerne mange farver, mange religioner og familier med rødder i mange lande. Men vi elsker Danmark, og vi vil ikke finde os i, at Folketingets flertal frarøver nogen af os retten til at være danskere!"

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Politik

ond kø

playMiljøhensyn kan stoppe motorvej til Hillerød - politikerne er splittede

Pernille Skipper

Se mavebilledet: Pernille Skipper venter sit andet barn til sommer

Bertel2

Bertel Haarder takker af: Her er 9 nedslag i hans lange karriere

20200917-173607-L-1920x1277we

Her er de 12 sager: Advokatundersøgelse afslører Frank Jensens krænkelser

Brøndby

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere