Nu er 50 personer smittet efter guldfejring

Antallet af smittede stiger fortsat efter festlighederne i forbindelse med Brøndbys mesterskab.

OBS!
Søndag aften er der kommet nyt om antallet af smittede, der har været til stede ved Brøndby Stadion.

Der er lørdag blevet fundet i alt 50 smittetilfælde blandt de deltagende i festlighederne i og omkring Brøndby Stadion, som fandt sted mandag.

Det oplyser Styrelsen for Patientsikkerhed lørdag på Twitter. 

Fredag var tallet 37, og det er dermed forsat stigende.

Styrelsen var kort efter festlighederne i Brøndby, hvor fodboldholdet Brøndby IF's første mesterskab i 16 år blev fejret, ude med en opfordring til deltagerne om at lade sig teste.

Det er en opfordring, der lørdag bliver gentaget.

- Alle, der deltog, bør fortsat blive testet hurtigst muligt og igen to dage efter første test, lyder det.

Artiklen fortsætter efter tweetet.

Den store forsamling af de mange tusindvis af fodboldfans fik allerede søndag Viggo Andreasen, der er lektor i matematisk epidemiologi og forsker i spredning af infektionssygdomme på Roskilde Universitet, til at advare mod arrangementet som en potentiel superspreder-begivenhed

Kan ikke kobles til en begivenhed

Som TV 2 Lorry tidligere har beskrevet, så kan de smittede personer ikke knyttes til én specifik begivenhed ved guldfejringerne, men de har været deltagere ved forskellige arrangementer som eksempelvis marchen inden kampen, inde på selve stadion og deltaget i andre festligheder.

Og det stigende antal konstaterede smittede gør det derfor endnu vigtigere, at deltagere i mandagens begivenheder lader sig teste så hurtigt som muligt.

Vestegnen har længe haft nogle af de højeste smittetryk i landet, og torsdag er både Vallensbæk, Ishøj, Solrød og Albertslund i top ti over kommuner med højeste incidenstal de seneste syv dage.

Indberettet efter kamp

Efter mandens kamp, der sikrede Brøndby det første mesterskab i 16 år opstod der kaotiske og historiske billeder, da hundredevis af fans invaderede banen på Brøndby Stadion.

Fredag skrev TV 2, at det kan få konsekvenser for Brøndby IF.

Selvom DBU’s disciplinærinstans endnu ikke har besluttet, om de vil åbne en sag, bekræfter de over for TV 2 SPORT, at de har modtaget en indberetning fra dommer Jakob Kehlet.

- Vi er der, hvor vi har fået dommerens indberetning, og DBU’s sekretariat skal til at kigge på den, sagde disciplinærinstansens formand, Jens Hjortskov, fredag.

Under kampen var der gang i den både på banen og på tribunen, hvor blandt andet romerlys var en del af kulissen, der senere udviklede sig til en guldfest.

Da kampen var slut, og Brøndby havde sikret sig guldet med en 2-0-sejr, strømmede mange hundrede personer ind på banen. Det fik spillerne til at løbe i omklædningsrummet, mens tilskuerne blev vist ud på tribunerne i løbet af en halv time.

Efter det fik fansene på stadion selskab af ligesindede uden for billetportene. Politiet havde nemlig af sikkerhedsmæssige årsager anbefalet Brøndby at åbne portene.

I klippet nedenfor kan du se et indslag fra mandagens store guldfejring.

Med en ......sejr over FC Nordsjælland.