Stort middelaldermarked rykker teltpælene op

Københavns MiddelalderMarked har fået vokseværk og er derfor nødt til at skifte adresse fra Valby til Ballerup.

Vikingefortællinger, ildshows, gøgl og musik er noget, der kan trække mange til.

Københavns MiddelalderMarked, der hvert år bliver afholdt i pinsen, fik sidste år publikumsrekord med 35.000 gæster.

Derfor er de i år nødt til at rykke både riddere og dampende kødgryder til et større område i Harrestrup, Ballerup.

quote Der er bedre parkeringsmuligheder og busser, der stopper lige ved hovedvejen. 

Dennis Fuller, medarrangør, Københavns MiddelalderMarked

- Markedet er hele tiden i udvikling. Sidste år, hvor der ikke var regnvejr, så steg besøgstallet med 20-25 procent, fortæller Dennis Fuller, som er en af medarrangørerne, der har været med lige fra begyndelsen. 

Første gang markedet slog dørenen op for gæster var i 2007, hvor 800 middelalderfans valgte at deltage.

Middelaldermarkedet bliver afholdt en gang årligt i Pinsen. 
Middelaldermarkedet bliver afholdt en gang årligt i Pinsen. 
Foto: Michael Roldhave

Flere muligheder i Ballerup

Arrangørerne har været glade for at have Valby Parken som ramme for markedet, men de høje besøgstal og nye planer for parken har gjort det svært at afholde de fremtidige events der. 

- Fra næste år skal de til at bygge sandstranden, det ville betyde, at vi ville miste noget af pladsen i et par år, siger Dennis Fuller, medarrangør, Københavns MiddelalderMarked.

Men det er ikke så skidt for hverken arrangører eller gæster. For ifølge Dennis Fuller kommer flytningen til Ballerup med mange fordele:

quote  Sidste år, hvor der ikke var regnvejr, så steg besøgstallet med 20-25 procent.

Dennis Fuller, medarrangør, Københavns MiddelalderMarked 

- Der er bedre parkeringsmuligheder og busser, der stopper lige ved hovedvejen, siger han. 

Med den nye plads har Københavns MiddelalderMarked planer om at udvide vikingeområdet og lave flere attraktioner og større hesteshows. 

Du kan opleve Københavns MiddelalderMarked i år fra den 7.-10. juni. Den første dag er der særligt adgang til institutioner, der kan besøge markedet til rabatpris.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik