Opdatering: Demente Lily er fundet i god behold

Københavns Vestegns Politi efterlyste tidligere i dag en dement 86-årig kvinde. Hun blev senere fundet og sat på en taxa hjem.

Opdatering kl. 21.42: Lily er hjemme i god behold.

Torsdag eftermiddag efterlyser politiet 86-årige Lily, der er gået fra et plejecenter på Søndergårds Allé i Ballerup. 

- Kvinden gik fra centret 11.15. Hun er en gang tidligere gået derfra. Dengang tog hun toget mod Østerport Station, og man kan ikke afvise, at hun måske er taget den vej igen, siger Brian Holm, der er vagthavende ved Københavns Vestegns Politi, til TV 2 Lorry. 

Hvis man ser Lily, må man meget gerne tage kontakt, og det kan også være hun selv tager kontakt til folk, forklarer Brian Holm. 

- Man kan måske godt se, at hun trænger til assistance, og måske hun også selv råber op. Hun er ude af stand til selv at finde hjem på grund af hendes demens. 

Lily beskrives som 173 cm høj, kort gråt hår, mørkt tøj, røde sko og medbringer rollator.

Hvis du ser Lily skal du ringe 114, så politiet kan sørge for at hun kommer sikkert hjem. 

Kvinden er gået fra plejecentret Sønderhaven i Ballerup.
Kvinden er gået fra plejecentret Sønderhaven i Ballerup.
Foto: Google maps

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik