Foto: Google maps

Vilde prisstigninger: Tårnbys huspriser er steget mest

Tårnby er den kommune med de største hussprisstigninger på de sidste fem år. Ni hovedstadskommuner ligger i top ti.

Tårnbys huse har taget et ordentligt spring inden for de sidste fem år, når det gælder priserne på dem.

Køberne spreder sig som ringe i vandet.

Mads Ellegaard, relationschef i Home

Siden 2012, hvor huspriserne nåede bunden, er de steget med 58 procent. Det svarer til 1,4 millioner for et 140 kvadratmeter stort hus, viser salgspriser fra Boligsiden og Home.

De øgede priser skyldes i høj grad Tårnbys populære nabokommune, København:

- Flere købere bevæger sig længere ud mod Tårnby, forbi priserne i København S ligger så højt, og selvom priserne er steget meget i Tårnby, får man stadig lidt mere hus for pengene, siger butikschef Susanne Jensen i Home Tårnby i en pressemeddelelse. 

Læs også Havudsigt og håndværkertilbud: Se de 10 billigste huse i vores område

Ni ud af ti i hovedstadsområdet

Det er især yngre par fra København, der enten venter børn eller allerede har små børn.

Ni ud af ti af de kommuner, der har oplevet størst stigning på huspriserne ligger i hovedstadsområdet.

Ishøj har indtaget en andenplads med 55 procent stigning siden 2012, mens København har en tredjeplads. 

- De meget høje priser i hovedstaden betyder, at en del købere vælger at flytte længere væk fra København – og det ser vi også i andre af de større byer. Køberne spreder sig som ringe i vandet, siger Mads Ellegaard, relationschef i Home i en pressemeddelelse. 

Læs også Københavns dyre boliger sender køberne vestpå

Her kan du se top ti over størst prisstigninger:

KommunerFremgang i procentPris for 140 kvadratmeter
Tårnby581408498
Ishøj551001838
København471561333
Hvidovre471074621
Lyngby-Taarbæk461526767
Jammerbugt45380042
Gentofte431711718
Ballerup41946477
Brøndby40881863
Rødovre39975315