Præsten Claus Grønbæk fra Rødovre frygtede permanent skade efter en hjernerystelse. Et område, der er alt for lidt viden om, mener eksperter. Foto: Jens Panduro

Vi mangler viden om hjernerystelser: Claus var desperat

Mindst 25.000 danskere får hjernerystelse hvert år, men mangel på viden på området betyder, at en hjernerystelse kan blive indvaliderende.

Når hjernerystelsen rammer, kan det skade både arbejdsevne og det sociale liv.

Det ved 49-årige præst Claus Grønbæk fra Rødovre alt om. Han var ved at sætte en gipsplade op i sit hus, da han bankede hovedet op i en skråvæg.

Hver gang jeg prøvede at komme i gang med mit arbejde og liv igen, var de næste dage ødelagt af hovedpine. Det gik bare nedad i en ond spiral.

Claus Grønbæk, ramt af hjernerystelse

Efter at have sundet sig forsatte han arbejdet, men dagen efter kom alle symptomerne på en voldsom hjernerystelse.

 - Jeg havde kvalme, kraftig hovedpine og var overfølsom overfor lys og lyd. I starten var jeg sygemeldt og var sikker på, at jeg bare skulle hvile i 14 dage. 

Sådan blev det ikke. I stedet blev det startskuddet til et langt forløb, hvor Claus Grønbæk ikke fik det bedre. 

Læs også Stor forskel på sundhed: Sammenlign din kommune med andre

- Jeg havde stadig ufatteligt ondt i hovedet og lå stort set brak. Hver gang jeg prøvede at komme i gang med mit arbejde og liv igen, var de næste dage ødelagt af hovedpine. Det gik bare nedad i en ond spiral. Som præst lever jeg af at bruge mit hoved. 

Samtidig manglede han klarhed over, om hovedet var permanent skadet, eller om han kunne vende tilbage til sin præstegerning inden for en overskuelig fremtid.

 - Den klarhed, var der ingen, der kunne give mig. Jeg var desperat, fordi jeg ikke selv kunne finde vejen frem og komme tilbage til mit arbejde, fortæller Claus Grønbæk.

Artiklen fortsætter efter faktaboksen

Gode råd fra neuropsykologen til hjernerystelsesramte

Hjernerystelse kan udvikle sig meget forskelligt fra person til person. Tidligere sygdomsforløb og personlighedstræk har stor betydning for, hvilke konsekvenser en hjernerystelse har.
 
Stine Poulsen er cand.psych. og autoriseret neuropsykolog hos HKI. Hun giver her sine gode råd til mennesker, der rammes af hjernerystelse.
  • En hjernerystelse rammer livsområder: Arbejdslivet, identitet, det sociale liv, dine relationer, og du er nødt til at tilpasse dig på alle fronter. Før du går ind i forandringsprocessen, må du lære at respektere dine nye grænser.
     
  • Al forskning peger på, at det er kombinationen af hvile og aktivitet, der er vejen til at få det bedre efter en hjernerystelse. Derfor skal du planlægge din dag efter det. Lær din krop at kende og lyt til den, når den er træt og tag en lille pause. Vi har tendens til at fortsætte, selvom vi ved, at vi har brug for en pause, men det går ikke, hvis du har haft en hjernerystelse. Tag masser af små pauser i løbet af dagen.
     
  • Mange med hjernerystelse har problemer med søvnen, og den skal der styr på. Når der kommer styr på søvnen, får du bedre forudsætninger for at få det bedre.
     
  • Lav afspændingsøvelser, mindfulness og få kropsbevisthed. Det anbefaler vores fysioterapeuter hos HKI. Fysiske smerter forplanter sig hurtigt til kroppen og gør dig træt og nedsætter koncentrationsevnen.

Kilde: Hans Knudsen Instituttet

Claus Grønbæk er ikke alene. Hos HKI - Hans Knudsen Instituttet, der har specialiseret sig i at hjælpe mennesker med hjernerystelse, er problematikken velkendt.

 - Vi hører det igen og igen, der er stor usikkerhed om mennesker med hjernerystelse. De har brug for at nogen tager dem i hånden og siger, vi skal i denne her retning, og det skal foregå i det her tempo, siger HKI's kundechef Jens Bredager til TV 2 Lorry. 

Læs også Stor succes: Sundhedsplejersken kigger forbi børnefamilier

De beskriver blandt andet, at de føler sig som druknende, de kan ikke finde ud af, hvad der er op, og hvad der er ned

Jens Bredager, Hans Knudsen Instituttet

Det har store konsekvenser at føle, at man kæmper alene med en hjernerystelse og ikke ved hvornår og hvordan, det skal blive bedre. Det påvirker arbejdslivet, men også det sociale liv lider et knæk, når man kæmper med hovedpine og udpræget træthed.

 - De beskriver blandt andet, at de føler sig som druknende, de kan ikke finde ud af, hvad der er op, og hvad der er ned, og de kan heller ikke gennemskue, hvad vej, de skal svømme, siger han. 

Da Claus Grønbæk blev ramt af hjernerystelse, blev han sygemeldt fra sit job som præst på grund af kraftig hovedpine og træthed. Efter flere måneders sygemelding kom han i et forløb hos HKI, der hjalp ham med at lære at håndtere sin hjernerystelse og komme tilbage til arbejde.  Foto: Jens Panduro

Derfor afholdes der i øjeblikket en national konference med navnet 'Rundt om hjernerystelser.' Den finder sted i København den 5. oktober, og den sætter fokus på viden om hjernerystelser, og hvordan man bedst behandler dem.

Konferencen er arrangeret af Hjernerystelsesforeningen, som er en patientforening og HKI, og den sætter fokus på nyeste viden om behandling af hjernerystelser. 

- I forhold til andre lidelser er hjernerystelser ikke så vel beskrevet. Formålet med konferencen er at skabe øget viden om hjernerystelse, siger Jens Bredager.

Læs også Mandeklubber redder usunde mænd: "Vi er mere tilbageholdende"

For Claus Grønbæk blev vendepunktet et hjernerystelsesforløb hos HKI. Gennem fire måneder blev han i stand til at øge sin arbejdstid gradvist. Og i dag næsten et år efter ulykken, er han tilbage på arbejde.

 - Når jeg lytter til min krop og holder de nødvendige pauser i løbet af dagen, og når jeg husker at afspænde. Så er jeg 90 procent mig selv igen i forhold til tidligere. Min udvikling går langsommere nu, men jeg kan leve med det, fortæller han.