Varsel om skybrud: Sådan beskytter du dit hjem

Det er tid til at få renset tagrenden og få flyttet de vigtigste ting fra kældergulvet op på den skybrudssikrede stålreol.

Opdatering 3. juli 20121 klokken 16.30:
Artiklen blev oprindeligt udgivet i 2019. Teksten er tilpasset og gennemskrevet.

DMI varsler kraftig regn og risiko for skybrud sent lørdag eftermiddag og aften i store dele af TV 2 Lorrys sendeområde.

Tidligere på dagen har Tessebølle syd for Køge allerede været ramt af skybrud.

Et skybrud betyder, at der falder mere end 15 millimeter regn over en periode på maksimalt 30 minutter.

Det kan være dårligt nyt for dem, der har en kælder eller bor i lavtliggende områder, der kan blive ramt af oversvømmelse. 

Du er dog ikke helt sagesløs ved skybrud.

Hofor, der er Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, har samlet syv gode råd til, hvordan du beskytter dit hjem bedst mod vandskader.

Her er HOFOR's gode råd: Sådan begrænser du vandskader i dit hjem

1) Luk vinduer og døre. Ved skybrud kan vandet komme ind af både tagvinduer, vinduer i facaden og især vinduer og døre i kælderen.


2) Luk ventilationshuller i ydervæggene. Er der huller i ydervæggen, som er placeret tæt på terræn, bør du lukke dem - fx med en krydsfinerplade.
 

3) Tjek afløb og tagrender. Undersøg om tagrenderne er fri for blade og andet, der kan hindre vandet i at løbe frit.
 

4) Sikker opbevaring i kælderen. Beskidt kloakvand kan trænge ind i kælderen, så tingene skal helst stå på stålreoler, som kan desinficeres.
 

5) Tjek terrænet ved dit hus. Falder terrænet ind mod huset, kan du grave mindre kanaler i terrænet og lede vandet væk fra huset og længere ud i terrænet.
 

6) Brug sandsække. Du kan stoppe en del vand i at trænge ind i boligen ved at lægge sandsække eller plastiksække med jord på de utætte steder.
 

7) Begræns opstigende kloakvand. Du kan få monteret højvandslukke og/eller sløjfe gulvafløb i kælderen.



Kilde: HOFOR

Vær opmærksom på kloakdæksler og kloakvand

Hvis vejene kommer til at stå under vand, er der også en række ting, du skal være opmærksom på.

HOFOR advarer blandt andet mod at få hudkontakt med kloakvand, da det er forurenet. Desuden skal du være opmærksom på kloakdæksler, der kan blive presset af, så der opstår huller i vejen ned til  kloaken.

Borgerne i Indre By skal også være opmærksomme på risikoen for varm damp, der kan stige op fra byens underjordiske varmekamre efter oversvømmelse.

Dampen kan i værste fald give forbrændinger på benene. HOFOR opsætter "New Yorker-skorstene" de steder, hvor dampen er værst, så dampen bliver ledt ud højere oppe.

Når du ikke at klargøre dit hjem til det førstkommende skybrud, kan du med fordel gøre det tirsdag. Natten til onsdag er der nemlig et nyt og endnu kraftigere uvejr på vej.

Det første varsel gælder fra klokken et natten til tirsdag til klokken ni tirsdag formiddag.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik