Se kortene: Her er der risiko for skybrud og kraftig regn

I løbet af onsdagsdøgnet kan der lokalt falde op til 40 millimeter nedbør. Noget af denne nedbør kan falde som skybrud.

For få dage siden lignede denne uge en ægte sommeruge med masser af sol og sommerlige temperaturer.

Sidenhen ændrede prognoserne sig, og allerede tirsdag aften er der en lille risiko for kraftige tordenbyger i det sønderjyske.

Denne risiko er midlertidig større onsdag, hvor TV 2 VEJRET har udsendt et risikovarsel for kraftig regn og skybrud til store dele af landet.

KRAFTIG REGN OG SKYBRUD

  • Skybrud er, når der falder mere end 15 mm regn over en periode på maksimalt 30 minutter
  • Skybrud kan give anledning til oversvømmede kældre, viadukter og andre lavtliggende områder samt risiko for akvaplaning.


Kilde: TV 2 Vejret

Det er værd at bemærke, at det blot er et risikovarsel, og at det er svært at sige, hvor eventuelle skybrud præcis rammer.

En ting er sikkert, og det er, at visse dele af landet vil kunne få en meget våd onsdag, hvor der kan falde op mellem 20 og 40 millimeter nedbør. Indtil tirsdag klokken 18 har juni ellers kun budt på 25,3 millimeter nedbør.

Dermed kan onsdag ende med at fordoble mængden af nedbør, der er faldet de første 29 døgn af juni.

Varsling i store dele af landet

Årsagen til, at TV 2 VEJRET vælger at lave et risikovarsel er, at en tordenfront har kurs mod Danmark onsdag. Med denne front følger varm og fugtig luft, der kan give betragtelig mængder nedbør.

Hvordan nedbøren fordeler sig afhænger af frontens placering hen over landet.

Lige nu er TV 2 VEJRETs bud, at fronten nærmest går i stå over den centrale del af landet. Det vil sige, at der er risiko for kraftig regn (mindst 24 millimeter på seks timer) fra Nordsjælland til Østjylland og videre ned i Sydjylland samt på Vestfyn.

Det er det gule område, der er skraveret i kortet herunder.

Risikovarsel for kraftig regn (gult område) og skybrud (gult og grønt område). Varslet er gældende onsdag mellem klokken 4.00 og 23.00.
Risikovarsel for kraftig regn (gult område) og skybrud (gult og grønt område). Varslet er gældende onsdag mellem klokken 4.00 og 23.00.
Foto: TV 2 Vejret

Både det gule, men også det grønne område i varselskortet indikerer, hvor der er risiko for skybrud i løbet af onsdagen. Det er et større område, der strækker sig fra Randers og Ringkøbing i Jylland, og så ellers mod sydøst til Lolland, Falster og Møn.

Eneste undtagelser er Nordjylland og Bornholm, der forventes stort set at gå fri af nedbør.

Så meget nedbør kan der falde

I kortet herunder er de seneste prognosers bud på, hvor meget nedbør, der forventes at komme i forbindelse med morgendagens regnvejr.

Mest nedbør vil der komme i selve frontzonen, det gule område i varselskortet. Men andre steder kan lokale skybrud være med til at give mere end 20 millimeter nedbør.

Prognoserne ændrer sig nærmest hele tiden. Derfor er der stadig usikkerhed om, hvordan fronten helt præcis placerer sig. Derfor er der også den mulighed, at store dele af nedbøren falder over for eksempel Kattegat.

Akkumuleret nedbør onsdag klokken 23.00. Lokalt kan der falder op til 40 millimeter regn i forbindelse med en tordenfront, der skal op til landet onsdag.
Akkumuleret nedbør onsdag klokken 23.00. Lokalt kan der falder op til 40 millimeter regn i forbindelse med en tordenfront, der skal op til landet onsdag.
Foto: TV 2 Vejret

_


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik