00:39

Vallensbæk har haft konservative borgmestre uafbrudt siden 1970.

Vallensbæk talt op: Her er resultatet

Stemmerne er talt op i Vallensbæk Kommune.

Dagens sejrherre i Vallensbæk Kommune er Henrik Rasmussen, Konservative, som får otte mandater ud af 15 mandater. 

Partiet har fået det absolutte flertal i kommunen, og dermed kan borgmesteren kan ikke væltes, uanset hvilken konstituering, der bliver forhandlet på plads. 

- Det er jeg jo rigtig rigtig stolt af. Det er jeg rigtig glad for, siger Henrik Rasmussen til Tv 2 Lorry. 

Læs også Vallensbæk vinder sag i Højesteret

Det Konservative Folkeparti får 51,1 procent af stemmerne. Dermed går de 1,5 procentpoint tilbage i forhold til sidste kommunalvalg. Fordelingen af mandater er således:

Socialdemokratiet får 5 mandater.

Konservative får 8 mandater.

Dansk Folkeparti får 2 mandater. 

Venstre gik 2,6 procentpoint tilbage ved kommunalvalget. Partiet mister dermed sit mandat, og spidskandidaten Niels Jørgensen må forlade kommunalbestyrelsen efter 24 år. 

01:39 Luk video

I Vallensbæk er der 12.025 stemmeberettigede. 

Henrik Rasmussen, Konservative, har været borgmester i kommunen siden 2010.

De Konservative blev det største parti ved valget i 2013 med otte mandater ud af 15 i kommunalbestyrelsen.

Vallensbæk har haft konservative borgmestre uafbrudt siden 1970.