Foto: TV 2 Lorry

Unge på Frederiksberg er Danmarks klamydiakonger

Flere end nogensinde får konstateret klamydia. Værst står det til blandt de 15-29 årige i Frederiksberg Kommune.

En ny opgørelse fra Sunhedsstyrelsen viser, at flere og flere bliver smittet med kønssygdommen klamydia. Allerværst står det til i Frederiksberg Kommune, hvor der sidste år blev registreret 33,4 tilfælde af klamydia pr. 1000 borger. I 2012 var tallet kun på 22,9.

Bedre går det i Ishøj, hvor kun 14 ud af 1.000 unge i Ishøj mellem 15 og 29 år havde klamydia sidste år.

”De enkelte kommuner bør vurdere, om der er særlige årsager til, at der er det antal smittede i deres kommune, som der er, og om der er behov for en yderligere indsats. Et højt tal kan jo være positivt, hvis det er et tegn på, at der er gjort en ekstra indsats for at undersøge flere for klamydia. Men det kan også være et udtryk for, at der er mange smittede i kommunen. Ligeledes kan et lavt niveau både være positivt og negativt, siger Niels Sandø, chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen. 

Ubehandlet klamydia kan medføre:

- Nedsat fertilitet og ufrivillig barnløshed 
- Graviditet uden for livmoderen
- Kroniske underlivssmerter hos kvinder
- Betændelse i bitestikler blandt mænd

Læs også Kønssygdom har gode kår i København

Findes primært blandt unge mennesker

På landsplan blev der samlet set fundet 34.132 tilfælde af klamydia blandt unge i alderen 15 til 29. Et gennemsnit på 26 tilfælde per 1000 personer.

Klamydia findes oftest blandt unge mennesker. Otte ud af ti tilfælde bliver nenmlig fundet blandt unge i alderen 15-29 år. Og i følge Sundhedsstyrelsen, så tyder de stigende tal på, at "der fortsat er behov for at sætte fokus på kondombrug, på test og behandling for klamydia."

Her kan du se, hvor mange tilfælde af klamydia per 1.000 indbyggere, der er i din kommune.

- Albertslund: 2016 - 21,4.
- Allerød: 2016 - 25,3.
- Ballerup: 2016 - 20,7.
- Brøndby: 2016 - 20,1.
- Dragør: 2016 - 29,3.
- Egedal: 2016 - 21,7.
- Fredensborg: 2016 - 
- Frederiksberg: 2016 -
- Frederikssund: 2016 -
- Furesø: 2016 - 23,2.
- Gentofte: 2016 - 32,6.
- Gladsaxe: 2016 - 21,2.
- Glostrup: 2016 - 32,0.
- Greve: 2016 - 23,4.
- Gribskov: 2016 - 24,9.
- Halsnæs: 2016 - 30,6.
- Helsingør: 2016 - 21,9.
- Herlev: 2016 - 23,2.
- Hillerød: 2016 - 23,0.
- Hvidovre: 2016 - 23,6.
- Høje-Taastrup: 2016 - 20,4.
- Hørsholm: 2016 - 29,2.
- Ishøj: 2016 - 14,4.
- København: 2016 - 30,8.
- Køge: 2016 - 23,3.
- Lejre: 2016 - 22,3.
- Lyngby-Taarbæk: 2016 - 25,7.
- Roskilde: 2016 - 25,9.
- Rudersdal: 2016 - 24,6.
- Rødovre: 2016 - 27,9.
- Solrød: 2016 - 20,3.
- Stevns: 2016 - 22,1.
- Tårnby: 2016 - 25,3.
- Vallensbæk: 2016 - 19,0.

Læs også Tryk på maven af samme jordemoder fra start til slut