00:15

Danske Ture Ertmann bor i Malmø, men pendler hver dag til Ballerup. han er utilfreds med det nye takstsystem på Sjælland Foto: TV 2 Lorry

1 af 2

Ture pendler fra Malmø til Ballerup: Så gør dog som i Sverige

Ture Ertmann bor i Malmø og pendler til arbejde i Ballerup. Og som mange andre pendlere tager han sig til hovedet over det nye takstsystem på Sjælland.

I Skåne er man som pendler – ligesom man er det nu på Sjælland -  begrænset til specifikke zoner mellem to destinationer.

Systemet har bevirket, at de skånske pendlere i stigende grad har vendt bus og tog ryggen og i stedet har sat sig ind i bilen. Det nuværende takstsystem mener mange er for besværlig og for dyr, når man konstant skal købe en ny tillægsbillet for at bevæge sig uden for en tildelt zone.

Derfor har Skåne Trafikken valgt at tage konsekvensen. Mere end 200 zoner bliver i slutningen af marts skrottet og bliver i stedet erstattet af tre sølle zoner. En lille, en mellem og en stor zone, der dybest set er tre cirkler, som man lægger ned over et kort over Skåne.

Læs også Overblik: Forstå det nye takstsystem på tre minutter

Køber man et månedskort til den lille eller den mellemste cirkel koster det henholdsvis 390 kroner og 650 kroner om måneden. Køber man den store, så kan man for 940 kroner om måneden rejse ubegrænset rundt i hele Skåne, et område der er lige så stort som hele Sjælland.

Til sammenligning koster det 3600 kroner for et periodekort begrænset til strækningen mellem Gilleleje og Gedser.

Danske Ture Ertmann, der bor i Malmø og hver dag pendler til sit arbejde i Ballerup, drømmer om at få den skånske model til Sjælland, selv om den altså endnu ikke er blevet implementeret i det svenske.

- Det bliver supernemt at rejse med offentlig transport. Med de tre zoner bliver det så simpelt, som det kan blive, og alle kan forstå det. Jeg forstår ikke, hvorfor man gør det tilsvarende i Danmark, siger Ture Ertmann til TV 2 Lorry.

Læs også Borgmester om nye takster: Det er politisk uklogt

- Her i Skåne har man valgt at tage udgangspunkt i pendlernes hverdag, hvor der bliver taget højde for, at jeg ikke hver dag skal fra til A til B, men en gang imellem også forbi C. Og det tillader det svenske system, men det kan man ikke med rejsekortsystemet, siger Ture Ertmann.

Danske Ture Ertmann bor i Malmø, men pendler hver dag til Ballerup. han er utilfreds med det nye takstsystem på Sjælland Foto: TV 2 Lorry