Overblik: Forstå det nye takstsystem på tre minutter

Med det nye takstsystem, der blev præsenteret i januar 2017, fik priserne et nyk opad for mange pendlere.

Det skal være lettere at regne ud, hvad det koster at køre med bus og tog. 

Sådan lød budskabet fra Movia, da Takst Sjælland blev præsenteret i januar 2017. 

Førhen har der nemlig været fire forskellige takster på Sjælland, hvilket har betydet store forskelle i rejseomkostningerne, men det er slut nu. 

Ændringerne har alligevel skabt en del forvirring, hvilket TV 2 Lorry har kunnet berette om i flere indslag. Blandt andet har flere danskere været i tvivl om, hvilket periodekort, de har skullet vælge. 

Priserne er også steget væsentligt for især Nordsjællændere, som skal til København. Det skyldes, at der ikke længere er noget, som hedder 'alle-zoners-rabat', ligesom prisen for cykelbillet er steget. 

TV 2 Lorry forsøger nedenfor at give et hurtigt overblik over det nye system:

KUN ÉN TAKST PÅ HELE SJÆLLAND:
Du skal stadig betale en billetpris, der er beregnet ud fra, hvor mange zoner du krydser. Men hvor der førhen kunne være forskellige priser, alt efter om du rejste i Sydsjælland, Vestsjælland eller hovedstadsområdet, så er der nu kun én takst på Sjælland. 

Zoneopdelingen er kun ændret på Sydsjælland. Her var der førhen 52, men  nu er der 63.

Du kan se en oversigt over zoneinddelingen på  dinoffentligetransport.dk.

TRE BETALINGSFORMER:
Du kan betale din rejse med enkeltbilletter, pendlerkort og rejsekort. 

Rejser du i dag på enkeltbilleter på korte rejser mellem to og otte zoner, så kan du fortsætte med det. Til rejser på ni zoner og mere skal du købe en billet, der gælder specifikt til rejser mellem  to faste destinationer (fx. mellem Næstved og København). 

Med et rejsekort skal du checke ind og ud,  som du kender det. Med pendlerkort skal du også det, men kan kun køre lovligt mellem faste zoner eller på en specifik rejse fra A til B. 

Rejser du samme strækning mere end ca. 26 gange (13 dage tur/retur) om måneden, skal du overveje et pendlerkort.

PRISER:
Der er ikke længere forskellige rabatter på rejsekort. Der er 25-40 procent rabat på rejsekort i forhold til enkeltbilletten. Herudover er der yderligere 20 procent rabat på rejser uden for myldretiden på hele Sjælland inkl. Hovedstadsområdet, Lolland, Falster og Møn.

Du kan på dinoffentligetransport.dk beregne, hvad du skal betale for dit pendlerkort. 

Prisen på rejsekortrejser vil for nogen være uændret, mens den er justeret lidt for andre. Hvis du bliver ramt af prisjusteringen, vil det betyde en prisstigning på mellem 1-2 kr. pr. rejse på korte rejsekortrejser (2 og 3 zoner), og en reduceret pris for rejser på 5-9 zoner med mellem 0,75 og 3,75 kr. pr. rejse. 

Du kan også se en sammenligning mellem de nye og gamle priser her

INGEN ALLE-ZONERS RABAT:
I mange år har kunder, der rejser med bus, tog metro, haft fordel af en regel om, at de maksimalt skal betale for 9 zoner i de tre lokale takstsystemer, selv om de rejser meget længere (alle zoners-reglen). Den fordel kan ikke opretholdes, når Sjælland inkl. Hovedstadsområdet, Lolland, Falster og Møn får et sammenhængende prissystem.

Fra 15. januar kan du derfor ikke længere købe pendlerkort eller enkeltbilletter til alle zoner. I stedet vil der fremover være sammenhæng mellem rejsens længde og pris. Det vil sige jo længere rejse, jo højere pris.

 
 
Foto: dinoffentligetransport.dk/

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik