Tennislegende dukkede pludselig op til turnering i Roskilde

Tirsdag blev der afholdt juniorturnering i Roskilde, og midt i en af kampene dukkede en af tennissportens største legender helt ubemærket op.

Tirsdag fik Roskilde Idrætscenter uventet besøg af en af tennissportens allerstørste spillere.

Pludselige dukkede den svenske tennislegende Björn Borg op i den ydmyge tennishal, der ligger i den landlige Roskilde-forstad, skriver sn.dk.

Gammelt arkivfoto af Björn Borg under en tennisturnering i Aarhus.
Gammelt arkivfoto af Björn Borg under en tennisturnering i Aarhus.
Foto: Henrik Jepsen - Ritzau & Scanpix

Björn Borgs fremmøde skyldtes, at hans søn Leo var i gang med at spille sin 1. rundekamp ved juniorturneringen ITF Roskilde 2018.

Den 14-årige svensker ankom ifølge sn.dk til hallen på egen hånd. Herefter gik han i gang med at varme op til sin kamp mod den 17-årige dansker William Gormsen.

Dukkede ubemærket op

Under kampen, som den 14-årige svensker dominerede og vandt, dukkede farmand Björn så op og stillede sig på tilskuerpladserne.

Fakta om Björn Borg:

Björn Rune Borg (født 6. juni 1956 i Stockholm, opvokset i Södertälje) er en svensk tennisspiller, der regnes for en af de bedste gennem tiderne. 

Sejre:
Södertälje Cup - 1 sejr 1970.
Wimbledon – 5 sejre i 1976, 1977, 1978, 1979, 1980.
French Open – 6 sejre i 1974, 1975, 1978, 1979, 1980,1981.
Davis Cup – med på det sejrende svenske hold i 1975.

Björn Borg sluttede sin tenniskarriere i 1983. Efter afslutning på sin sportskarriere har Björn Borg lagt navn til et tøjmærke (primært undertøj), tasker, sportsudstyr.

Ifølge sn.dk var der ikke mange, der opdagede Björn Borgs tilstedeværelse. Men efterfølgende fik nogle af spillerne taget et foto sammen med stjernen.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik