Station Bellahøj evakueret: Borger kom med håndgranat

Politiet har stor succes med frit lejde i juni. Men for Københavns Politi havde aktionen tirsdag en lidt uhensigtsmæssig sideeffekt.

Siden 1. juni har borgerne helt uden retlige konsekvenser kunnet henvende sig på landets politistationer med deres ulovlige våben. Herunder også sprængstoffer.

quote Vi frygtede, at den var ustabil. Så vi måtte lige have nogle andre til at håndtere den. Forsvarets ammunitionsryddere kom ind, men vi var evakueret i nogle timer

James Keiwe, vicepolitiinspektør, Københavns Politi

Den mulighed har mange udnyttet, men på Station Bellahøj blev personalet tirsdag noget utrygge ved situationen, da en borger afleverede en håndgranat af den slags, der er formet som en ananas.

Det skriver Ekstra Bladet.

- Vi frygtede, at den var ustabil. Så vi måtte lige have nogle andre til at håndtere den. Forsvarets ammunitionsryddere kom ind, men vi var evakueret i nogle timer, fortæller vicepolitiinspektør James Keiwe til avisen.

Ring før du kommer med en granat

Der gik fire timer før stationen kunne åbne igen. Politiet kommer derfor med en opfordring til alle, der vil aflevere håndgranater og andre sprængfarlige genstande til politiet.

- Vi er lidt kede af, når borgerne selv transporterer sprængstoffer og granater. Vi vil gerne ud og kigge på det, så vi undgår, at du tager det ind på en politistation, hvor det kan skabe noget fare, siger vicepolitiinspektøren til Ekstra Bladet.

Alene de to første dage i måneden blev der landet over afleveret over 200 skydevåben, 33 luft- og fjedervåben, 96 blankvåben, ni eksplosivstoffer og 272 genstande i kategorien ”andet”.

Kort nyt

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

Maria-sagen

Politiet leder nu efter forsvundne Maria i skovområde

Retten i Lyngby

Unge dømt - narrede ældre til at købe guldbarrer

Knivstik

Mand stukket ned i Indre By

Brand 1

Kraftig brand i båd - beredskab frygtede, at ilden spredte sig

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere