Foto: PR foto

Solrød får ny festival: Den første af sin slags

Solrød får ny teaterfestival, og programmet byder på lidt af hvert for både de store og de små.

Solrød Bibliotek og Kultur og Fritid byder velkommen til Solrød Teaterfestival fra tirsdag den 7. november til søndag den 12. november

Festivalen er den første af sin slags i Solrød, og programmet byder på forestillinger for båd børn, unge og voksne, oplyser Solrød Kommune i en pressemeddelelse.

I forestillingen Pelzz inviteres de alleryngste fra halvanden til tre år på eventyr i et stemningsfyldt sanseunivers.

For de lidt større børn i børnehavealderen og deres voksne er der også noget at komme efter.

Læs også Solrød får et sygehus på hjul

Den tårnhøje hund

Hele familien kan se klassikeren 'Den tårnhøje hund' lørdag formiddag, mens de 5-10 årige kan stige ombord i en bus-rumraket i 'Chappers Rumrejse' i Havdrup Centret.

De 5-10 årige kan stige ombord i en bus-rumraket i 'Chappers Rumrejse' i Havdrup Centret. Foto: PR foto

For de voksne er der også noget at glæde sig til. I 'Væbnet med vinger' kommer publikum med på en rejse ind i digteren Michael Strunges fabulerende og grænseløse vildskab med den prisbelønnede og anmelderroste sangerinde Katinka på scenen, oplyses det i pressemeddelelsen.

Hele familien kan se klassikeren 'Den tårnhøje hund' lørdag formiddag. Foto: PR foto

Udsigten fra min bedstemors køkken

I den Reumertnominerede forestilling 'Udsigten fra min bedstemors køkken' inviteres publikum med ind i præstegårdens køkken i Gl. Havdrup. Her er der dækket op med de fine kopper. Kaffen står klar. Publikum sidder tæt sammen om bordet i køkkenet, mens performer Anette Asp Christensen fortæller om sin sønderjyske bedstemor.

Læs også Tre Solrød-piger har lavet en genial robot

Stolt kultur- og fritidschef 

Det, at der er noget for alle, er er også en vigtig pointe for Kultur- og fritidschef Marie Bukh Dreier fra Solrød Kommune.

- Vi er stolte over at kunne præsentere et program, der har noget for alle aldersgrupper i både Solrød og Havdrup. Jeg glæder mig særligt over, at festivalen er blevet til i samarbejde mellem Solrøds borgere og institutioner, og jeg glæder mig til at se det samarbejde udvikle sig fremover, siger hun i pressemeddelelsen.

Solrød Teaterfestival løber af stablen 7. til 12. november i Solrød og Havdrup.

Hele programmet kan ses på Solrøds Biblioteks hjemmeside, eller også kan det trykte program hentes på biblioteket.