Foto: Liselotte Sabroe

Snart slut med kalk i kaffemaskinen: Tårnby får blødere vand

I Tårnby har borgene fået blødere vand - så nu er det snart slut med kalk på glas og i kaffemaskinen.

I Tårnby har kommunens vand normalt været 'meget hårdt  - men med en ny teknik bliver det fremover kun i kategorien hårdt.

Det giver en bedre økonomi for forbrugerne, der kan spare på for eksempel sæbe i vaskemaskinen - uden at vandet smager anderledes.

Det fortæller Raymond Skaarup, direktør i Taarnby Forsyning, til TV 2 Lorry.

- Vi behandler det med den nye teknik på en måde, hvor man får kalk og magnesium, som er det, der gør vandet hårdt - det bytter vi ud med et andet stof, der hedder natrium, som kommer fra kogesalt, fortæller Raymond Skaarup.

Læs også Fundet i 12 kommuner: Der er mikroplast i dit drikkevand

Han forsikrer, at det på ingen måde betyder, at borgerne i Tårnby kan forvente vand, der kommer til at smage af salt.

- Det gør det ikke. Det er natrium alene, og det kan man ikke smage. Det er fortyndet med vores almindelige vand, så det kan man slet ikke smage. Det er lige så fint som før, siger Raymond Skaarup.

Læs også Rester af pesticider fundet i Roskildes drikkevand