Slange løs i skoven: Reddet af forbipasserende

Jan Bernth Sørensen fik et usædvanligt syn på sin daglige gåtur med hunden. Nu er han og Krybdyrinternatet blevet redningsmænd.

- Jeg var ude og lufte hund, da jeg så noget på en stolpe ved indgangen til skoven. Det lignede en slange, men det måtte jo være gummi. Så jeg skulle lige hen og prikke til den - og så bevægede den sig. Så måtte jeg lige prøve igen. Havde jeg set forkert? fortæller Jan Bernth Sørensen til TV 2 Lorry.

Men den var god nok. På sin gåtur med hunden i Høbjerg Hegn, ved Helsinge, fandt han torsdag en vaskeægte slange.

Det fortæller han i dagens Frederiksborg Amts Avis.

quote Det lignede en slange, men det måtte jo være gummi. Så jeg skulle lige hen og prikke til den - og så bevægede den sig.

Jan Bernth Sørensen

'Ren dyreplageri'

Det viste sig at være en kornsnog. Og den er sandsynligvis blevet sat ud i skoven af dens ejermand, vurderer Claus Thomsen, der er indehaver af Krybdyrinternatet i Kokkedal: 

- Der var langt fra findestedet til nærmeste hus. Og godt nok har vejret været rimeligt, men en slange kommer ikke langt med den kulde, vi har nu, fortæller han til TV 2 Lorry.

- Arten kommer fra USA, så den er slet ikke beregnet til de her temperaturer. Det er kun et spørgsmål om tid, før den fryser i hjel. Så hvis den er blevet udsat i skoven, er det ren dyreplageri. 

quote Det er kun et spørgsmål om tid før den fryser i hjel. Så hvis den er blevet udsat i skoven, er det ren dyreplageri.

Claus Thomsen, Indehaver af Krybdyrsinternatet

Heldigvis blev Claus Thomsen tilkaldt for at tage sig af slangen.

Den forbipasserende Jan Bernth Sørensen kontaktede nemlig politiet om sit fund. Ifølge Jan troede politiet først, at det bare var en hugorm. Men han blev ved slangen, sendte et billede af den til en ven og fik svar retur, at det umuligt kunne være en dansk slange.

Han kontaktede derfor politiet igen, som tog fat i Krybdyrinternatet.

Jan Bernth Sørensen lod sig ikke afskrække af slangen.
Jan Bernth Sørensen lod sig ikke afskrække af slangen.

Nu søger slangen nyt hjem

Claus Thomsen driver Krybdyrinternatet frivilligt i sit private hjem. Han går normalt på arbejde, men heldigvis havde han fri til at hente slangen og sikre den en glædelig jul.

Det sker cirka en gang om måneden eller hveranden, at han bliver kaldt ud til fundne dyr:

- Vi ser ofte, at folk smider deres dyr i skoven eller smider dem i skraldespanden, siger han. 

Hvad skal der ske med slangen nu?

- Nu skal vi have den i pleje, for at sikre os at den er i orden og ikke er blevet syg. 

Slangen er desuden fremlyst på Dyreværnets hjemmeside under 'Hittedyr'.

Claus Thomsen tror dog næppe, at en eventuel ejermand vil melde sig. Han håber derfor, at der er nogen, der om nogle måneder vil adoptere slangen. Den er ikke farlig og kan sagtens komme hjem til en familie at bo:

- Den var lidt hidsig, fordi den var sulten. Men det er en ’begynderslange’, som er populær som kæledyr, fortæller Claus Thomsen. 

Tidligere i december bragte TV 2 Lorry et portræt af Claus Thomsen og dyreinternatet i Kokkedal. Det kan du læse her.

Slangen er kommer er kommet i gode hænder på Krybdyrinternatet. Her er det Claus Thomsens hustru Pernille, som han driver internatet sammen med.
Slangen er kommer er kommet i gode hænder på Krybdyrinternatet. Her er det Claus Thomsens hustru Pernille, som han driver internatet sammen med.
Foto: Claus Thomsen

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik