Foto: TV2/Lorry

Så er der ballade igen i Egedalsvænge: Beboerdemokrati i retten

Endnu en gang er der uro i boligområdet Egedalsvænge i Kokkedal. Denne gang ender det i retten.

Egedalsvænge i Kokkedal blev for år tilbage landskendt, da en intern strid om et enkelt juletræ pludselig trak store overskrifter. 

Efterfølgende blev den udskældte afdelingsbestyrelse i Egedalsvænge så afsat efter alvorlige samarbejdsproblemer med Boligforeningen 3B.

Det er tre år siden. 

Læs også Bestyrelsen i Egedalsvænge risikerer at ryge ud

Nu har den tidligere formand, Birte Vestergaard, sagsøgt boligforeningen for at få rettens ord for, at det er i strid med loven at forhindre beboerne i Egedalsvænge i at vælge en afdelingsbestyrelse, skriver Frederiksborg Amts Avis, onsdag.

- Vi har ret til en afdelingsbestyrelse. Jeg var på et tidspunkt indstillet på at samarbejde, men nu vil jeg ikke mere stå model til de skinforhandlinger, som 3B præsenterer os for, siger Birte Vestergaard til avisen.

Jeg var på et tidspunkt indstillet på at samarbejde, men nu vil jeg ikke mere stå model til de skinforhandlinger, som 3B præsenterer os for.

Birte Vestergaard

I Retten i Helsingør tegner hun sammen med sin advokat et billede af en boligforening, der har rod i økonomien, er dårlig til byggestyring og ikke selv overholder de formelle krav, som boligforeningen stiller til en afdelingsbestyrelse i Egedalsvænge.

Boligforeningen 3B ser sagen på en anden måde og dokumenterer, hvordan de mest aktive beboere i Egedalsvænge har ignoreret invitationer til dialogmøder igennem de seneste år. 

Læs også Beboere: Boligforening gambler med vores børns liv

- Det afgørende er, at vi kan samarbejde. Vi er nødt til at teste, at vi overhovedet kan holde møder sammen, siger Morten Boje, direktør i Boligforeningen 3B.

Afdelingsbestyrelsen blev afsat i marts 2014 efter en række konfliktfyldte sager om et juletræ, opsigelsen af en gammel billardklub og bestyrelsesmedlemmer, der var aktive i den yderliggående muslimske organisation Hizb ut-Tahrir.

02:09

Beboerne i Egedalsvænge kæmper også med dårligt indeklima som gør folk syge, det har TV 2 Lorry flere gang belyst. Se mere her. 

Luk video