Statsministeren på besøg på Tingbjerg Skole. Her går man gerne i kirke i december. Foto: Jens Nørgaard Larsen - Scanpix

Rundspørge: Indvandrerskoler går gerne i kirke til jul

En skole i Græsted har droppet julegudstjenesten af hensyn til ikke-kristne elever. Men det er skolen tilsynladende blandt meget få, der gør.

Det vakte politisk forargelse i går, da det kom frem, at Gribskolen i Græsted i Nordsjælland har aflyst årets juleafslutning i den lokale sognekirke med henvisning til skolens ikke-protestantiske elever.

Statsministeren kaldte det en ommer, mens undervisningsministeren mente, at beslutningen var en misforstået hensyntagen til visse elever.

Men ministrenes juleforargelse vil formentlig blive mildnet, hvis de kaster et blik rundt i landet. For her tegner der sig et noget andet billede end i det nordsjællandske.

Kristeligt Dagblad har undersøgt juletraditionerne på 11 skoler med en høj andel tosprogede elever, og 10 af dem svarer, at de benytter kirken til juleafslutning eller lignende i løbet af december.

Læs også Skole dropper julegudstjeneste: Nu blander Lars Løkke sig

I Tingbjerg går man gerne i kirke

- Lige som vi fejrer eid (muslimsk højtid, red.) i den ene ende, så fejrer vi naturligvis også jul i den anden ende, siger Mette Grønlund, souschef på Tingbjerg Skole i udkanten af København.

Her er næsten 90 procent af eleverne tosprogede, og skolen ligger desuden i et sogn, hvor blot 14 procent af indbyggerne er medlem af folkekirken.

Mette Grønlund forklarer, at der ofte er forældre, der spørger til, hvad kirkebesøget går ud på, men at det kun meget sjældent giver problemer.

- Det handler om at få det arrangeret, så man finder en form, alle kan være med til. Man skal ikke pådutte eleverne noget, men lægge vægten på det, vi kan være fælles om, siger hun.

Læs også Skolebestyrelse efter mediestorm: "Vi afskaffer ikke julen"

Skolegudstjenester er ikke en gammel tradition

På samme måde bekræfter religionssociolog Brian Arly Jacobsen fra Københavns Universitet, at problemer med skolernes julegudstjenester sjældent handler om elever med en anden religion.

- Typisk er utilfredsheden med juleafslutningerne i kirkerne kommet internt fra lærergruppen, hvor man har ment, at det ikke var noget, skolen skulle bruge tid på. Andre gange har det været ikke-religiøse forældre, der har klaget over, at deres børn skulle i kirke. Men jeg er kun én gang stødt på, at det var muslimske forældre, der rejste problemet, siger han.

Brian Arly Jacobsen stod for et par år siden bag en større undersøgelse af traditionen med skolers julegudstjenester.

316 folkeskoler deltog, og 84 procent af dem svarede, at de holdt juleafslutning i kirken.

Han forklarer, at selvom man kan finde skoler, der i årtier har holdt julegudstjenester, er det først i 1990'erne, at traditionen for alvor begyndte at vinde udbredelse i skoleverdenen.

03:51

Landsbyen Græsted har været centrum for hele landets opmærksomhed idag. Den lokale skole har aflyst årets julegudstjeneste, og det har vagt store følelser Foto: Google maps

Luk video