02:47

Ruten går blandt andet forbi Amalienborg og Tivoli.

Royal Run-ruten afsløret: Se hele turen på 3 minutter

10 km-ruten byder på unik sightseeing og bilfri gader for fuld musik. Se den her.

29.720 løbere. 

Så mange er tilmeldt det 10 kilometer lange fødselsdagsløb i København og på Frederiksberg den 21. maj. 

Indtil i dag har ruten været hemmlig, men nu løfter folkene bag Royal Run sløret for, hvor de mange svedende motionister skal løbe.

10 km ruten til Royal Run byder kort fortalt på en enestående mulighed for at løbe gennem alt det bedste, København og Frederiksberg har at byde på. 

Læs også Royal Run-effekten: Nye medlemmer strømmer til løbeklubberne

- Vi er stolte over, at arrangørerne af Royal Run i de fem byer har skabt så flotte ruter rundt i hver deres by. Der er både tænkt på, at løberne undervejs skal have en unik oplevelse i stemningsfyldte omgivelser - og samtidig udgør Royal Run et vindue til at vise byens vartegn og særpræg frem. København / Frederiksberg er der lagt op til en sightseeing af de helt store, udtaler direktør i Dansk Atletik Forbund, Jakob Larsen. 

Det er Kronprins Frederiks 50 års fødselsdag der fejres med et stort løb.  Foto: Henning Bagger - Scanpix

På afspærrede veje giver Royal Run en unik mulighed for at løbe på en lang række af de ikoniske og til daglig stærkt trafikerede gader i København, herunder H.C. Andersens Boulevard, Gammel Kongevej og Frederiksberg Allé. 

Klik på billedet for at se det i større udgave.  Foto: Royal Run

Læs også Tilbud til ventende forældre: Træn op til Royal Run

De to sidstnævnte udgør henholdsvis start og mål for både One mile og 10 km ruterne.

Mens One mile deltagerne udelukkende løber på Frederiksberg, venter der 10 km-løberne en sightseeing rundt i hovedstaden forbi en lang række af byens seværdigheder, herunder bl.a. Christiansborg, Tivoli, Københavns Rådhus, Den Sorte Diamant og naturligvis Amalienborg.

Fakta om Royal Run

Dato: Mandag 21. maj 2018 (2. pinsedag)
Distancer: One Mile (1,609 km) og 10 km
Tilmelding og information: royalrun.dk
Lokale arrangører for Royal Run KBH/FRB: Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Sparta