02:59

Portræt: Brian driver Danmarks 6. bedste restaurant - alene

Han åbnede restaurant langt væk fra København for at få fred og ro. Det fik han ikke, for nu er han indehaver af en af Danmarks bedste spisesteder.

I udkanten af den lille by Kvistgård valgte kokken Brian Pedersen i september at åbne en restaurant - Atelier 85.

En lille restaurant man nemt kan overse, hvis man ikke ved, at den er der.

Brian Pedersen er det, man kan kalde en ildsjæl. Han er ene mand i køkkenet og bruger to dage på at forberede maden til ét hold gæster.

Egentlig vil jeg helst fokusere på at lave mad, det er det, jeg kan. Alt det andet er jeg ikke så god til

Brian Pedersen, Indehaver Atelier 85

Han kommer fra et job som køkkenchef - senest på Hotel Scandic, her var han ikke begejstret, og valgte at blive selvstændigt.

 - Hele ideen med det var, at jeg ikke skulle have travlt. Men det er lidt svært lige nu, siger Brian Pedersen til TV 2 Lorry.

Det er svært, fordi restauranten i slut november blev kåret som Danmarks 6. bedste restaurant i The White Guide, som er den nordiske pendant til michelin-guiden. Og det har fået den nye stjernekoks telefon til at gløde.

Den nye stjernekok er glad for anerkendelsen og den store opmærksomhed. 

Læs også Ukendt restaurant i Nordsjælland blandt de bedste i Danmark

 - Egentlig vil jeg helst fokusere på at lave mad, det er det, jeg kan. Alt det andet er jeg ikke så god til, siger han

Restaurantens beliggenhed gør, at han har måtte tage visse forbehold i menuen, blandt andet har han måtte lave en saftmenu uden alkohol. Det har været nødvendigt, da der ikke er skyggen af offentligtransport til og fra restauranten.

Selvom efterspørgslen på Brian Pedersen mad bare stiger og stiger-- har han ikke tænkt sig at udvide restauranten, der kun har ét bord med plads til 10 mennesker.

Menuen består af 13 retter, der altså har fået restauranten på top 10 over Danmarks bedste.

 - De ting, som er på menuen, er ting, som jeg kan lide at arbejde med - som jeg synes er lækre, siger han til TV 2 Lorry.