Populær hjemløse-rist ved kiosk blokeres med gitter

En varm rist foran 7-Eleven på Rådhuspladsen er populær for hjemløse. Men nu sætter 7-Eleven en stopper for risten som bænk.

quote Det skulle gerne være sådan, at folk kan komme hen og få varmen. De har ikke andre muligheder, når de bor på gaden.

Michael, hjemløs

7-Eleven ved Rådhuspladsen er populær. Ikke bare for de sultne og tørstige, men også for byens hjemløse, der er vilde med at sidde på risten foran butikken.

Der kommer nemlig varm luft ud af risten fra butikkens ventilationssystem, og det er godt at lune numsen på, når man bor udendørs.

Men nu har 7-Eleven sat et slags gitter op over risten, så den ikke er til at sidde på. Gitteret hælder nedad, så selv hvis man satte sig på det, vil man glide ned.

Michael, der er hjemløs, ligger i sin sovepose ved siden af 7-Eleven. Han bryder sig ikke om gitteret: 

- Jeg synes, det er forkert. Det skulle gerne være sådan, at folk kan komme hen og få varmen. De har ikke andre muligheder, når de bor på gaden. Hvis bare folk opførte sig ordentligt, så tror jeg ikke, det var blevet sat op, siger han. 

Det blokerer for udluftning

7-Eleven forklarer, at gitteret er sat op af fødevaremæssige årsager: 

quote Vi kan godt forstå, at tiggere og hjemløse kan have lyst til at lægge sig på risten, hvor varmen fra køleanlæggene blæser ud. Men det blokerer for udluftningen.

Daniel Ødegaard, salgschef i 7-Eleven

- Vi kan godt forstå, at tiggere og hjemløse kan have lyst til at lægge sig på risten, hvor varmen fra køleanlæggene blæser ud. Men det blokerer for udluftningen og skaber problemer for vores køleinstallationer, der risikerer at blive overophedet og sætte ud af funktion. Det kan gå udover fødevaresikkerheden, siger Daniel Ødegaard, der er salgschef i 7-Eleven, i et skriftligt svar.

- Vi har fornyeligt øget antallet af kølere i butikken, og derfor har vi af drift- og fødevaresikkerhedsmæssige årsager været nødsaget til at få lavet en anordning der gør, at vores udluftning til køle- og frostanlæg ikke bliver blokeret, skriver Daniel Ødegaard.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik